Find job

.NET-udvikler

Er du fortrolig med web-udvikling, C#, webservices og databaser? Kan du med udgangspunkt i din gode tekniske indsigt sikre, at vi med it og vores løsninger kan levere den bedst mulige understøttelse af vores kunders forretning? Så er du den kollega vi leder efter til vores stærke hold, der leverer vores markedsledende Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringssystem (ESDH) til offentlige kunder i Danmark!

Stillingen

I det daglige vil du indgå i vores skarpe og agile udviklingsteam! Vi går op i det vi laver, og vi stræber efter hele tiden at gøre hinanden bedre. Vi er en god blanding af både nyuddannede og erfarne udviklere og arkitekter, og vi er ansvarlige for - fra kravspecifikation til færdigt produkt - at udvikle og sikre leverancen af både kernesystemet og integrationer til vores kunder.

Du bliver også en del af vores leveranceteams, der består af udviklere, implementerings- og forretningskonsulenter, it-arkitekter, testere og projektledere.

Du vil indgå i, bidrage til og samtidig have mulighed for at dygtiggøre dig i full-stack udvikling på en avanceret og moderne ESDH-platform, som er baseret på en microservices-arkitektur og en veldesignet og meget brugervenlig Responsive Web Design (Bootstrap-baseret) web-brugergrænseflade.

Dine opgaver

Du får i samarbejde med teamet ansvar for at udvikle nye og samt vedligeholde eksisterende funktioner på vores udviklings-, database- og konfigurationsløsninger baseret på krav både fra markedet og fra den strategiske roadmap. Du er hurtig til at sætte dig ind i og forstå kundernes forretningsmæssige udfordringer, og du evner at overskue tekniske problemstillinger.

Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte

  • Udvikling af komponenter og funktionalitet i og omkring ESDH-kernen samt den tilhørende webbaserede brugergrænseflade
  • Udføre fejlrettelser
  • Fortsat udvikling af vores API’er til interne såvel som til 3. partsprodukter og standard fagsystemer
  • At du opdaterer dig løbende på både anvendte og nye teknologier.
     

Vi forventer du har:

  • Praktisk erfaring med .NET-udvikling, herunder også med REST- og webservicebaserede integrationer
  • Solidt kendskab til C#/ASP.Net, Razor, LINQ, AJAX, JavaScript, CSS3
  • Kendskab til REST-baserede snitflader, OData
  • Forståelse af og erfaring med SQL
  • ..........Kender du noget til ESDH vil det være en fordel, men ikke et krav.
     

Det vil være en fordel, hvis du kender noget til:

  • TypeScript
  • Knockout
  • Twitter Bootstrap
  • AngularJS/Angular2
  • SPA
  • Microservices-arkitekturer, f.eks. Azure Service Fabric
  • Windows Communication Foundation
  • Entity Framework 6
  • Patterns såsom MVC, MVVM, IoC, DI og ”Unit of Work”
     

Kvalifikationer

Du har en relevant IT-uddannelsesmæssig baggrund - måske er du en skarp datamatiker, cand.merc.dat/cand.it eller noget tilsvarende. Du brænder for at udvikle, har en hurtig opfattelsesevne, og en stor appetit på at lære noget nyt og forbedre dine kompetencer, både for dig selv og sammen med teamet.

Du tager ansvar og ejerskab for dine opgaver, og du sætter en ære i at løse opgaverne som aftalt og i en høj kvalitet. Du er bevidst om at virksomheden er en forretning, og naturligt vurderer du løbende lønsomheden af dit arbejde.

Du er god til at kommunikere, ligesom du er selvstændig og målrettet, arbejder struktureret og dokumenterer, hvad du gør, så andre kan forstå og indgå i det, du producerer.

Du tager ansvar og ejerskab for dine opgaver og det er din natur altid at forsøge at løse opgaverne som aftalt og i en god kvalitet.

Om os

I Formpipe står vi sammen og hjælper hinanden. Vi skal være skarpe sammen, men vores størrelse betyder, at hver enkelt medarbejders bidrag har den allerstørste betydning for virksomheden. Som medarbejder bliver du hørt og taget seriøst – og hvis du gerne vil have ansvar, så får du ansvar.

Vi er i en branche, hvor vi hele tiden er nødt til at omstille os, rykke os for at levere gode resultater. Det betyder at medarbejdere hos os tænker nyt og kontinuerligt søger de gode resultater. I Formpipe er der en meget åben dialog, både mellem medarbejdere og med ledelsen. Når vi går på arbejde, har vi det sjovt, og der er et godt sammenhold og en uhøjtidelig atmosfære. Vi har en fed fredagsbar, lækker kantineordning, massageordning og en aktiv personaleforening. Vi giver det, der skal til for at køre opgaverne igennem samtidig med, at vi tilbyder en fornuftig balance mellem arbejde og familieliv.

Hovedparten af vores kunder er offentlige danske virksomheder, så du skal kunne tale og skrive flydende dansk. ”As most of our clients are companies in the Danish public sector, applicants must be fluent in Danish, in speech as well as in writing in order to be considered for this position”.

Er det noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen så er du velkommen til at kontakte HR-manager Kerstin Skovgaard via e-mail hr.dk@formpipe.com. Husk at skrive ".NET-udvikler" i emnelinjen.

Send udelukkende din ansøgning via nedenstående online-link. Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.