Find job

Datatekniker – Infrastruktur

Djurhuus IT er specialiseret i implementering og drift af IT-systemer til produktionsmiljøer. Vores kundekreds er primært større virksomheder i Danmark og vi har vores største kompetencer inden for medicinalindustrien og i den offentlige sundhedssektor. Vi arbejder med HP-serverudstyr og HP Quality Center til elektronisk test og validering af computer-systemer. Vi er et team bestående af 8 dedikerede medarbejdere i virksomheden og vi har kontor i Måløv. På grund af flere større projekter søger vi endnu en medarbejder og det kunne måske være dig.

Dine arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Gennemgang og opgradering af eksisterende software og hardwaresystemer.
  • Installation af Windows Server og client-systemer, fysiske såvel som virtuelle.
  • System review og udarbejdelse/opdatering af dokumentation.
  • Udførelse af IT-service
     

Vi tilbyder

Konkurrencedygtig løn, som forhandles individuelt og modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Du vil få mobiltelefon og bærbar PC stillet til rådighed. Desuden får du mulighed for personlig og faglig udvikling i en virksomhed i vækst, som vil investere i, at du bliver en dygtig IT-medarbejder.

Der vil indgå vagtordning i stillingen.

Om dig

Vi forestiller os at du har en solid erfaring som IT-systemadministrator og har:

  • Uddannelse som IT-administrator eller lignende.
  • Kendskab til VMware, Windows 2008 & 2012 Servere.
  • Kendskab til SQL-server er en fordel.
  • Eventuelt tidligere arbejdet med kvalitetssikring eller computervalidering er et plus.
  • Engelsk og dansk i skrift og tale på forhandlingsniveau.
     

Som person er du ansvarlig, udadvendt og lyttende. Du kan holde hovedet koldt og overholde deadlines.

Dedikation, arbejdsmoral, humor, frihed og ansvar er alle nøgleord for os. Vi arbejder for at skabe et miljø som tillader udvikling og plads til at påvirke udviklingen for de enkelte medarbejdere.

Arbejdet vil foregå dels på vores adresse i Måløv og hos vores kunder, så en vis rejseaktivitet kan forventes.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kim Djurhuus på tlf. 20 32 86 09. Tiltrædelse er snarest muligt, send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning til adm@d-it.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Måløv

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.