Find job

Juridisk innovativ rådgiver til regnskabsområdet i Erhvervsstyrelsen

Kan du nytænke lovgivningen på regnskabsområdet, og vil du være en nøgleperson i forhold til at tænke digitalisering ind i lovgivningen, så har du muligheden nu. Regulering og tilsyn i Erhvervsstyrelsen på Langelinie søger en talentfuld cand.jur. eller tilsvarende, der har lyst til at arbejde i et knivskarpt fagligt miljø med gode kolleger, der gerne vil sparre og hjælpe på vej med at løse opgaverne. 

Spil en nøglerolle som juridisk innovativ rådgiver på regnskabsområdet 

Dine primære opgaver vil bestå af at: 

  • deltage i projektgruppen i forbindelse med Projekt Automatisk Erhvervsrapportering, som udspringer af Regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 
  • bistå vores stærkt faglige team med at tænke i nye baner og se mulighederne fremfor begrænsningerne 
     

Løsningen af opgaverne vil foregå i samarbejde med dygtige og ambitiøse kolleger inden for regnskabs-, selskabs-, fonds- og revisionsområdet. Du vil også løbende være i dialog med andre myndigheder, virksomheder, revisorer og organisationer. 

Et område med fokus på faglighed og dialog med erhvervslivet  

Vi tilbyder et job, der er udfordrende og udadvendt, og hvor du vil komme tæt på beslutningsprocesserne bag udformningen af lovgivningen og reglerne på området, hvilket vil give dig en unik viden. 

I Erhvervsstyrelsen har vi fokus på fagligheden og giver dig gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling, og du vil få et nyt og bredere perspektiv på regulering. Derudover tilbydes du gode arbejdsvilkår, herunder flekstid, pension og en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er vigtigt for os, at den enkelte medarbejder mærker fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen og muligheden for medindflydelse på, hvad man gerne vil prøve at arbejde med. 

Faglig stærk profil med ambitioner  

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.jur. eller tilsvarende videregående uddannelse. 
  • Du er kendetegnet ved at have en høj faglighed kombineret med en evne til at nytænke processer, og du formår at bringe denne i anvendelse – uanset i hvilken kontekst fagligheden indgår. 
  • Du kommunikerer tydeligt skriftligt såvel som mundtligt til mange forskellige målgrupper, både faglige eksperter og virksomheder. 
  • Du har stærke it-kompetencer: (Game theory/design, Interaction design, Web-design, Digital Rhetorics, Concept development).
  • Du skal kunne levere til aftalt tid og i høj kvalitet med styr på detaljerne – også hvis der er ekstra fart på i en periode. 
  • Du har lyst til og evner både at arbejde selvstændigt og til at samarbejde med andre. 
  • Kendskab til årsregnskabsloven er en fordel. 
     

Interesseret? 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. 

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Susanne Thorhauge på tlf. +45 35 29 19 32. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Helle Mørk Guldborg på telefon +45 91 33 70 37. 

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning med CV og eksamensbeviser via ’Søg jobbet her’-knappen nederst i annoncen senest fredag den 23. juni 2017 kl. 12. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 26.  

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erhvervsstyrelsen.dk

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.