Find job

Softwareudvikler til Dansk Kabel TV’s udviklingsteam

Vil du starte eller videreudvikle din karriere som softwareudvikler i en ambitiøs IT-afdeling, der hele tiden arbejder for, at vi har de bedste IT-løsninger til gavn for kollegaer og kunder?
 

Dansk Kabel TV er i en positiv udvikling og har travlt. Vi søger derfor endnu en C#-/.Net-udvikler.

Er du en dygtig nyuddannet C#-udvikler? Eller har du arbejdet et par år med udvikling i .Net miljøer og søger nye udfordringer og mere erfaring indenfor C#? Så har vi en plads til dig i vores udviklingsafdeling! Du kommer til at deltage i alle faser af vores IT-udviklingsproces i tæt samarbejde med forretningen.

Med direkte reference til IT-Chefen og i samarbejde med udviklingsteamet, vil du bidrage aktivt til den fortsatte vækst og forandringsproces, som Dansk Kabel TV er midt i.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men samtidig indgå som en del af teamet
  • Har erfaring med objektorienteret udvikling i C# eller Java
  • Du er ikke bange for at lære fra dig og er ikke for stolt til at lære af andre
  • Du har en struktureret tilgang til arbejdet, men behersker også en vis portion kaos
  • Kan holde mange bold i luften og formår at holde humøret oppe i pressede situationer
  • Gerne har kendskab til .Net platformen samt Javascript
  • Måske har kendskab til PHP, MySql og webservices
  • Kan formulere dig flydende på dansk – både skriftligt og mundtligt
     

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en dynamisk virksomhed, der er præget af vækst, innovation og forandringer.
  • Vi tilbyder dig at blive en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, hvor der er fokus på medarbejderne. Jobbet er mangeartet og hverdagen består af både afvekslende opgaver og rutineopgaver i et positivt og professionelt samarbejdsklima.
  • Gode muligheder for at udfolde og videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Mulighed for at arbejde med nyeste Microsoft teknologi.
  • Gode ansættelsesvilkår, bl.a. sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider & attraktiv pensionsordning.
     

Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Dansk Kabel TV, Teglholmsgade 1, 0900 København C.

Er du interesseret, så send en ansøgning, senest den 1. juli 2017. 
 
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Lind på telefon 69 12 13 25.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Dansk Kabel TV betjener antenne- og boligforeninger med rådgivning, etablering, renovering, programleverance og servicering af antenneanlæg. Desuden leverer Dansk Kabel TV bredbånd og telefoni til foreningernes medlemmer. Dansk Kabel TV er et selvstændigt aktieselskab i TDC-koncernen. Dermed har vi styrken til at finde de bedste løsninger og til at investere i den nyeste teknik, samtidig med at vi er lokalt repræsenteret på ti lokationer fordelt rundt i landet. Vi beskæftiger ca. 480 medarbejdere, heraf 240 teknikere.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.