Find job

It-tekniker / Operations IT Technician

Du arbejder for verdens største og mest avancerede producent af højteknologiske plastkort og sikkerhedsdokumenter. Det er en meget spændende stilling med stor frihed og solide karrieremuligheder,” fortæller produktionschef Anders Dideriksen.

Har du lyst til at spille en specialistrolle i en specialbranche, hvor du samarbejder med kolleger på den globale arena og er en del af et ambitiøst, internationalt miljø?

Som it-tekniker har du ansvar for vores it-systemer, så vores produktion af primært kreditkort og sikkerhedsdokumenter kører fejlfrit og efter planen. Du udfører derfor fejlfinding på systemerne og overvåger vores automatiserede databehandling, ligesom du står for kontrol af dataoverførsel og eventuelle ændringer fra kunder. Et andet vigtigt aspekt af din rolle er at yde brugerstøtte og problemløse på vores produktionssystemer og udstyr, ligesom du er en vigtig del af fremtidige QA-optimeringsprojekter, så vi altid er på forkant.

”Det er dig, der tager styringen på de avancerede it-systemer, databaser og applikationer, som vi bruger til at lave vores produkter. Du arbejder med en branche, der har meget høje dokumentationskrav og regler og procedurer,” fortæller Anders.

En bred rolle med solide karrieremuligheder

Du får en unik stilling med bindeled til kolleger på den globale arena samt på sigt alle muligheder for at præge dit eget ansvarsområde og eventuelt også få lederansvar. Da vi er en global koncern, er der samtidig solide udviklingsmuligheder både herhjemme og i udlandet.

Verdens bedste team 

Dit nye team arbejder i en bramfri kultur med god stemning og ambitioner inden for vores specialområde. Kulturen er præget af optimisme, gejst og glæde, og vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion inden for plastkort og sikkerhedsdokumenter.

”Du får et tæt samarbejde med en dygtig technical consultant og flere andre kolleger. Der er masser af hjælp og sparring, og du får et netværk af specialister i hele verden, som du kan trække på,” fortæller Anders.

Der er mange indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har opnået et vist kendskab til applikationer og databaser. Det kan også være, at du i dag arbejder med lignende opgaver i et produktionsmiljø eller med produktionssystemer – eventuelt fra et datacenter eller inden for elektronik- eller softwareområdet. Men du kan også have hentet din viden om databaser fra en helt tredje stilling.

  • Du er hurtig til at lære nye systemer, og det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har kendskab til ISO27001.
  • Du behersker dansk og engelsk.
  • Det er et ufravigeligt krav, at du – og din eventuelle partner – kan sikkerhedsgodkendes (niveau HEMMELIGT) af PET.
     

Lærenem og moden profil

”Det er en analytisk og teknisk orienteret person, vi leder efter. Evnen til at arbejde systematisk og struktureret er vigtig, og det at kende vigtigheden af dokumentation. Og så skal du egentlig bare være selvkørende og kunne se potentialet i den her stilling og selvfølgelig have lyst til at arbejde for os i en længere årrække. Jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for det,” slutter Anders.

Er du interesseret?

Yderligere information fra Anders Dideriksen tlf. 44 82 74 17. Send din ansøgning inklusive dit CV og lønforespørgsel på engelsk senest den 30. juni ved e-mail til anu.mokkila@gemalto.com.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.