Find job

Nyuddannet med flair for drift og netværk til Netcompanys infrastruktur-team

It-branchens mest ambitiøse infrastrukturafdeling søger en nyuddannet, der brænder for at arbejde med netværk.

Til Netcompany Operations søger vi en nyuddannet Operations Engineer, som brænder for at arbejde med alle aspekter af netværk. Som vores nye Operations Engineer kommer du til at have fokus på drift og vedligehold af Netcompanys Cisco-netværk, og du kommer til at spille en central rolle i vores infrastrukturgruppe, der understøtter hele Netcompany. Er du nyuddannet eller har få års erfaring med netværk – og kan løse opgaver som spænder over routing, switching, WLC, sikkerhed og LAN – får du en unik mulighed for være med til at sætte dit fingeraftryk på it-branchens mest succesfulde virksomhed.  

Vi tager ansvar 

Det er store, betydningsfulde opgaver, der ligger foran os i Netcompany. Derfor søger vi en nyuddannet Operations Engineer, der brænder for at gøre en forskel. 

Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 1000 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunnet bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder – fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige – uanset projektets og opgavens størrelse, så kommer du til at gøre en mærkbar forskel sammen med branchens dygtigste kolleger. 

En udfordrende og spændende hverdag 

Netcompany Operations er en driftsorganisation med ca. 60 dygtige teknikere. Her kommer du til at indgå i infrastrukturgruppen, som har det totale ansvar for Netcompanys samlede IT-infrastruktur. 

I jobbet som Operations Engineer vil du få en lang række spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af Netcompanys netværk. Dette gælder både LAN, WiFi samt netværk i Netcompanys moderne datacentre. Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være: 

  • At indgå i daglig drift af netværk generelt 
  • At vedligeholde og udvide Netcompanys administrative netværk (LAN) 
  • At løse opgaver i henhold til sikkerhed via arbejde med Cisco Firewalls 
  • At vedligeholde netværksovervågning og logopsamling via Orion og Splunk 
  • At indgå i tæt samarbejde med server-, storage- og backup-teams i henhold til netværk 
     

Bliv vores nye kollega 

Vi har travlt og ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af det, vi bygger. Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet datatekniker, IT-teknolog, datalog, netværksteknolog, informationsteknolog eller lignende eller har få års erfaring med drift af netværk 
  • Evt. har erfaring med Cisco-netværksudstyr og opnået træning eller certificering på CCNA-niveau 
  • Er selvkørende og driftsorienteret og ikke bange for at påtage dig ansvar 
  • Er dygtig til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde 
  • Har et tydeligt engagement og lyst til at gøre en forskel 
  • Er fleksibel og med på at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt 
  • Taler og skriver flydende dansk 
     

Branchens dygtigste kolleger 

Der er en ganske simpel grund til at vi bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere, der alle har kode under neglene og en stor it-teknisk forståelse. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af en afdeling, som kan matche dit faglige niveau. Vi ved nemlig, at du udvikler dig hurtigst ved at være omgivet af branchens skarpeste kolleger, der altid går målrettet efter de bedste løsninger.  

Ansvar udvikler  

Vi tror på, at ansvar udvikler. Det er ikke en tilfældighed, at du fra starten af din karriere i Netcompany får tildelt et stort ansvar. Dette uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Vi kan nemlig tydeligt se, at når vi stoler på vores medarbejdere fra første dag, så vokser de med opgaven og udvikler sig personligt og fagligt på rekordtid. Det giver en stejl læringskurve, men du er aldrig overladt til dig selv. 

Vi har en struktureret proces, der sikrer, at du får feedback to gange årligt, så der løbende bliver taget hånd om din personlige og faglige udvikling. Desuden får du tilknyttet en fast mentor, som du kan diskutere din udvikling og karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere – hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig. 

Ingen prioriterer det sociale højere end os  

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og team-events til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.  

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål? 

Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på tlf. 70 13 14 40, og spørge efter Henriette Larsen i vores HR-afdeling.  


Vi er Netcompany

Netcompany leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele i en digitaliseret verden. Samtidig hjælper vi vores kunder med at forvalte og drifte it-løsninger både hjemme og i skyen.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.