Find job

ista er verdens førende virksomhed inden for installation og aflæsning af forbrugsmålere samt fordeling af udgifter til vand- og varmeforbrug. En vigtig del af virksomhedsstrategien er den konstante udvikling af nye serviceydelser og bæredygtige løsninger, der skal hjælpe med til at spare på ressourcerne. 

ista samarbejder med ejendomsadministratorer, husejere og energiselskaber med alt lige fra valg af målerudstyr til registrering og afregning af det samlede energiforbrug. 

På verdensplan er ista repræsenteret i 24 lande blandt andre Frankrig, Spanien, Rusland og Kina, men størstedelen af aktiviteterne ligger i Europa. Mere end 5.500 medarbejdere indsamler og beregner på verdensplan det individuelle energiforbrug for ca. 12 millioner forbrugssteder (lejligheder og erhverv). ista gruppen nåede i 2015 en omsætning på Euro 800 millioner. 

ista er markedsledende i Danmark med en markedsandel på 40-45 % og en årlig omsætning på ca. 240 mio DKK. 
I Danmark beskæftiger ista ca. 160 medarbejdere, som bl.a. udarbejder vand- og varmeregnskaber for mere end 400.000 lejemål. Derudover har ista 250 timelønnede aflæsere fordelt over hele landet.

Teknisk chef til ista

- Er du en forretningsorienteret, selvkørende og udadvendt teknisk chef, og har du lyst til at arbejde i Danmarks førende virksomhed indenfor energi serviceydelser?

Jobbet og opgaverne 

Som teknisk chef i ista Danmarks hovedkontor i Ballerup, får du det overordnede ansvar for at ista’s teknik, produkter og systemer fungerer optimalt og overholder gældende lovgivning og regler på området. Stillingen refererer til den administrerende direktør for ista Danmark. 

Du bliver chef for en mindre gruppe medarbejdere, der arbejder på tværs af organisationen, og derudover er du ista’s repræsentant i en række danske og internationale offentlige og private fora. 

Dine opgaver og ansvarsområder dækker bredt, og vil bl.a. omfatte: 

  • Projektledelse
  • Personaleledelse
  • Kontakt til koncernhovedkarteret i Essen i Tyskland, som varetager produktudvikling og produktionsplanlægning.
  • Ledelsessupport i tekniske spørgsmål
  • Foredrag og formidling af ny teknik, produkter og systemer
  • Salgssupport
  • Manualer, undervisningsmateriale og træning
  • Produktgodkendelser
  • Håndtering af elektronisk affald i henhold til EUs Waste Direktiv
     

Jobbet kræver stor faglighed og indsigt i både tekniske, forretningsmæssige, lovgivningsmæssige og politiske emner inden for energiområdet. Som vores nye tekniske chef forventer vi således, at du kan præge/deltage i udviklingen på vores forretningsområder, bl.a. via dygtigt samarbejde med en række statslige styrelser og udvalg, samt networking i formelle og uformelle erfa-grupper, standardiseringsudvalg m.m. 

Dine kvalifikationer 

Du har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, eller en tilsvarende teknisk uddannelse, og dertil minimum 5-10 års erfaring fra en stilling på tilsvarende niveau i en relevant branche. Du har erfaring eller viden om: 

Den relevante lovgivning for ista’s forretning, herunder: 

  • Lejelove
  • Love, bekendtgørelser og vejledninger inden for det metrologiske område
  • Persondataforordningen
  • Relevante miljølove og -bestemmelser
     

Networking: 

  • Relevante offentlige styrelser og andre myndigheder
  • Teknologiske institutter, institutioner og organisationer
  • Erfa-grupper
  • Standardiseringsudvalg
     

Generelle kompetencer: 

  • IT-systemer – velfunderet – minimum superbrugerniveau
  • Sprog: Velformuleret i skrift og tale: Engelsk og gerne tysk
  • Kendskab til måleteknik
  • Kendskab til varmeteknik i bygninger
  • Kendskab til elektroniske instrumenter
  • Kendskab til kommunikationssystemer, trådløse og kablede
  • Kendskab til legal forbrugsmåling
  • Gerne praktisk kendskab (også hands-on) til mekaniske konstruktioner
     

Personlige egenskaber

  • Du er robust og bevarer overblikket i pressede situationer
  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du har en motiverende ledelsesstil
  • Du er drevet af deadlines – og leverer til tiden
  • Du har et holistisk tankesæt og fordrer samarbejde og opgaveløsning på tværs af organisationen og i ledergruppen.
     

Du tilbydes 

Et spændende, udviklende og varieret lederjob i Danmarks førende virksomhed inden for energiserviceydelser. 
Internationale ansvarsområder og kontaktflader. Der kan i perioder forekomme nogen rejseaktivitet, især til hovedkontoret i Essen, Tyskland. 
Deltagelse i ista Danmarks ledergruppe, og lederansvar for teknisk afdeling. 
Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

Ansøgning 

ISG Danmark er rekrutteringspartner på denne rekruttering. Din ansøgning og CV skal sendes på en mail til: application.bruhn@isg.com - Angiv jobnummer 65.697. 

Hvis du samtidig ønsker at registrere dig i vores CV-database kan du bruge ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + CV. Bemærk, at du i så fald skal igennem en række registreringer, før du vælger job. 

Vi behandler ansøgninger løbende fra den 26/6. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Bruhn hos ISG Danmark på telefon +45 2096 6510 eller michael.bruhn@isg.com.


ISG Danmark/Recruiters har siden 1998 leveret effektive og fleksible rekrutteringsydelser til danske og internationale virksomheder. Vi dækker en lang række områder, og har besat mere end 1000 specialist- og lederjobs inden for IT, Salg/marketing, Ingeniør og teknik, Logistik og supply chain, HR og Økonomi. ISG har mere end 50 kontorer i 21 lande. Se www.isg.com og www.recruiters.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.