Find job

IT-supporter til nyoprettet supportfunktion

Brænder du for at yde 1st level teknisk driftsupport?
- så er det dig vi søger til vores kunde inu:it a/s 

Konsulenthuset inu:it oplever vækst og ønsker derfor nu at styrke deres IT-konsulentteam med en intern supportfunktion.

inu:it's kerneområde er rådgivning, optimering, design og support inden for IT-infrastruktur. Du bliver en del af et stærkt og erfarent IT-konsulentteam med kolleger, som hver især varetager deres egne kunder i det nordjydske.

Du kommer i tæt samarbejde med IT-konsulenterne til at varetage 1st level supporthenvendelser fra deres kunder. Du skal være med til at opbygge en velfungerende supportfunktion fra scratch og med tiden modtage henvendelser direkte fra kunderne. 

Kunderne er små og mellemstore virksomheder i det nordjyske. Du håndterer varierende opgaver, prioriterer dem og sørger for at opgaverne bliver løst, dokumenteret og afsluttet.

Ved nogle opgaver kræver det yderligere opfølgning og kontakt med kunder og IT-konsulenter. 

inu:it tilbyder et fællesskab der er ganske unikt. Dine kollegaer har et stort engagement hver især, for kunderne og hinanden. Der er et stærkt lokalt fundament og nogle af dine kommende kollegaer kommer langvejs fra for at være en del af dette team. 

Hvem er du

Du er en teknisk dygtig IT-supporter og har gerne nogle års erfaring med brugersupport. Endvidere har du erfaring med Windows server-drift og netværk.  

Du sætter en ære i at levere kundeservice af høj kvalitet og ringer gerne tilbage til kunderne med opfølgning. Din arbejdsstil er struktureret, du har et godt overblik og kan prioritere og sørger altid for at sikre at opgaverne følges til dørs. 

Du er positiv, løsningsorienteret og kan kommunikere med mange forskellige typer mennesker. Du udstråler tillid og overblik, således at kunderne oplever at være i trygge hænder. Endvidere er du en teamplayer og indgår gerne i samarbejde. 

Du har humor, engagement og har lyst til at indgå i og bidrage til fælleskabet hos inut:it. 

Du tilbydes

Faglige og afvekslende udfordringer som fx opbygning af supportfunktion samt kontakt til mange forskellige typer af kunder og problemstillinger. inu:it prioriterer og bidrager til din faglige udvikling og uddannelse.  

Et engageret og dygtigt team samt en hverdag med sjov og god stemning.

Du får en attraktiv lønpakke svarerende til dine kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring og frokostordning. 

inu:it  

inu:it a/s blev etableret i Thisted i 2013, og er en integreret del af inu:it a/s i Grønland (etableret i 1996). I Grønland er inu:it a/s en af de største private virksomheder med mere end 50 ansatte. Konsulenthuset i Nuuk fremstår som en solid og professionel IT-leverandør til både det grønlandske erhvervsliv samt de offentlige institutioner og virksomheder. 

På kontoret i Thisted er der nu tilknyttet 18 medarbejdere, og de har fokus på deres kerneområde - IT-infrastruktur til erhvervskunder i primært Nordjylland.  

Se mere på www.inuit.dk.

Ring gerne til seniorkonsulent Dorte Pape, mobil 31 60 93 65 hos Bloom med spørgsmål omkring inu:it a/s. Dorte har arbejdet hos inu:it i Nuuk og vil meget gerne svare på spørgsmål. 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Thisted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.