Find job

Netværksspecialist med speciale i infrastruktur

På vores globale service-hovedkontor i Brande søger vi nu en ny kollega til vores SCADA-netværksteam i vores Diagnostic Center.

Som netværksspecialist skal du have fokus på at supportere hele netværksinfrastrukturen på de vindmølleparker, som vi servicerer over hele verden. SCADA-teamet består i dag af 7 specialister inden for henholdsvis SCADA-server hardware/software og netværk. Teamet arbejder tæt sammen med de regionale SCADA-teams placeret rundt i verden samt de øvrige teams i vores Diagnostic Center. Vi har endvidere et tæt samarbejde med vores R&D-ingeniørafdeling omkring udvikling og vedligeholdelse af både SCADA-hardware og SCADA-software.

Hvad er mine ansvarsområder?

  • Support og undervisning af vores regionale SCADA-teams
  • Ansvar for frigivelse og udrulning af IOS- og firmware på netværksudstyr i vindmølleparkerne
  • Konfiguration og remote support af vores onsite Wifi-løsning i vindmøllerne
  • Vedligeholdelse af vores VPN-adgang til alle vindmølleparker
  • Samarbejde med vores netværks R&D-afdeling med henblik på optimering af eksisterende installationer samt udvikling af nye netværksdesign
     

Hvordan kvalificerer jeg mig til jobbet?

  • Du har gerne en baggrund som datamatiker, datatekniker eller lignende gerne kombineret med nogle års praktisk erfaring inden for de ovenfor beskrevne opgaver.
  • Du har et stort kendskab til IP-netværk og konfiguration af Cisco-routere, switches og firewalls.
  • Du har erfaring med support af IT-systemer og gerne SCADA-systemer.
  • Du behersker teknisk engelsk i både skrift og tale. 
  • Du har en struktureret og resultatorienteret tilgang til dine opgaver samtidig med, at du bevarer fokus på kundernes behov.

Som person har du stærke analytiske evner samt en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde. Du er en dedikeret teamplayer, som også forstår at arbejde selvstændigt. Endvidere er du en dygtig kommunikator, som er god til at netværke, og du trives i en stor international organisation.

Hvad skal jeg ellers vide?

Siemens Gamesa Renewable Energy – http://www.gamesacorp.com/gamesa/en/siemensgamesa.html
Diagnostic Centret - https://www.youtube.com/watch?v=UGqJqpy8SKc 

Vi tilbyder dig ansættelse i en global, innovativ virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer samt ansvar. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel og international atmosfære, hvor faglig og personlig kompetenceudvikling prioriteres højt.

Om Siemens Gamesa Renewable Energy

Med en installeret kapacitet på 75 GW på globalt plan, er Siemens Gamesa aktiv i mere end 90 lande og beskæftiger mere end 27.000 medarbejdere. Vores end-to-end værdikæde omfatter både onshore og offshore vindturbine designs, produktion, installation såvel som banebrydende serviceløsninger.
Det globale hovedkvarter og juridiske domicil er placeret i Zamudio, Spanien, og virksomheden er børsnoteret på det spanske aktiemarked.

Danmark er en bærende del af Siemens Gamesa Renewable Energys globale wind power aktiviteter og huser ligeledes vores globale R&D og ingeniøraktiviteter, sammen med adskillige forsyningskæde-, salgs-, og projektledelsesfunktioner.
På nuværende tidspunkt arbejder mere end 7.500 medarbejdere, ud af en global medarbejderstab på mere end 27.000, med wind power-løsninger i Danmark. Læs mere på www.siemens.com.

Vi stræber hele tiden efter at styrke vores markedsposition og søger derfor de dygtigste medarbejdere, der er ivrige efter at blive en del af en dynamisk, international organisation, hvor medarbejderne tilbydes unikke muligheder.

Ved at slutte dig til Siemens Gamesa Renewable Energy, vil du blive en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor professionel og personlig udvikling er i højsædet. Vi vægter vores medarbejderes sundhed og velbefindende højt og vi tilbyder en bred vifte af medarbejdergoder.

Ansøg nu

Søg jobbet online på dansk via ansøgningsknappen nederst på siden. Vær opmærksom på, at vi svarer dig via e-mail. Vi ser frem til at modtage din ansøgning online. Udfyld så vidt muligt alle felterne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen.

Hvis du har specifikke spørgsmål angående stillingen, kontakt da venligst den ansættende leder John Cheng på telefon +45 30 37 35 28.

For yderligere information omkring vores rekrutteringsproces kan du sende en mail til vores rekrutteringsteam på hr.dk.pg@siemens.com. Nævn venligst Job ID-nummeret i e-mailen. Vi gør opmærksom på, at ovenstående e-mail ikke kan anvendes til at søge stillingen.

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en anden måde end ovennævnte.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brande

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.