Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Test Manager

Hos DXC bliver du test manager i et af verdens førende IT-huse i en stilling med en stor kontaktflade og mange sideløbende projekter i et agilt miljø.

"DXC er speciel fordi vi har store offentlige kunder med meget høje sikkerhedskrav til deres IT-løsninger. Du får altså lov til at beskæftige dig med de bedste sikkerhedssystemer og nogle af de højeste sikkerhedsniveauer i Danmark," fortæller Test Manager Helle Lyderik Larsen, der har været hos DXC i 17 år.

Test Management fra A til Z

DXC udvikler og vedligeholder en række vitale og komplekse systemer, og du varetager testdiscipliner inden for test management-området og fungerer samtidig som ekspert inden for automatiseret test.

Som test manager er du ofte med i projekter fra start til slut og indgår i tæt samarbejde med DXCs analytikere, teknikere, udviklere og tilbudsteams samt ledelsen.

Du arbejder på tværs af projekter og sparrer tæt med de andre projektledere. Efter din intro-periode bliver du tilknyttet et eller flere udviklings- og vedligeholdelsesteams og indgår desuden i tilbudsteams i forbindelse med offentlige udbud på kundeområdet. Stillingen inkluderer, at du:

  • udarbejder teststrategier i samarbejde med kunden og sørger for at testteamet og kunden følger den aftalte strategi
  • analyserer, diagnosticerer, designer, planlægger og evaluerer testløsninger i forhold til tid, omkostninger og kvalitetsmål og rådgiver om metoder standarder og værktøjer
  • omsætter forretningskrav til testscripts/testcases og leder gennemførsel af testforløb, herunder også ikke-funktionelle testtyper
  • foretager opsætning af test management-værktøjer som JIRA/Zephyr og HP Quality Center
  • udarbejder procedurer og skabeloner for specifikke testtyper

”Stillingen giver dig store udviklingsmuligheder, da du beskæftiger dig med de nyeste teknologier og med mange forskellige testområder. Du kommer både til at starte nye projekter og sikre eksisterende, så det er vigtigt, at du kan danne dig et overblik og se tingene oppefra,” fortæller Helle.

Kvalifikationer

Du er i stand til at tage styring for dit testteam og bidrage proaktivt til opfølgningen på teamets fremdrift. Du har en stor interesse og viden om hele testområdet og følger med i de nyeste metoder og teknologier.

  • du har en relevant videregående uddannelse svarende til kandidatniveau
  • du har minimum 5 års erfaring med test management-området, og du kan tidligere have arbejdet som test manager
  • du har betydelig erfaring med udarbejdelse af teststrategier og testplaner samt ledelse af testaktiviteter, testautomatisering og tekniske tests
  • du har indsigt i testværktøjer som fx HP Quality Center/HP ALM, SAP Solution Manager eller IBM Rational
  • du har erfaring med metodetilgange inden for testområdet som fx ISTQB, ISEB eller TMap Next og har gerne gennemført en eller flere certificeringer inden for testområdet
  • det er en fordel, hvis du er Scrum-certificeret
  • du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • du har praktisk erfaring med agile arbejdsmetoder

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Iben Banghøj Blom på tlf. 38 32 34 36 eller på mail ibb@jobindex.dk. Tiltrædelse er snarest muligt. Send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen nedenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig.

For at komme i betragtning til jobbet, skal du kunne sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og/eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Om DXC Technology

DXC Technology (NYSE:DXC.) er verdens førende uafhængige, end-to-end IT-servicevirksomhed, der hjælper kunder med at udnytte innovation til at drive deres digitale transformation. Skabt af fusionen mellem CSC og Enterprise Services divisionen af Hewlett Packard Enterprise servicerer DXC Technology næsten 6.000 private og den offentlige sektor på tværs af 70 lande. Virksomhedens teknologi-uafhængighed, globale kompetencer og udbredte partnernetværk muliggør tilsammen at levere innovative next-generation IT-services og -løsninger. DXC Technology er anerkendt som en førende social ansvarlig virksomhed. For mere information besøg www.dxc.technology.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.