Find job

Senior Software Developer

Sætter du en ære i professionel udvikling, og vil du være med til at skabe de innovative løsninger? Stiller du høje krav til dig selv og dine kolleger? Er du en ambitiøs og dygtig udvikler? Kunne du tænke dig at blive en del af en international virksomhed i hastig vækst?

Bliv en del af System Software i Kamstrup

Kamstrup er i rivende udvikling og satser massivt på intelligente målere og trådløse kommunikationssystemer. Vores produkter efterspørges af forsyningsselskaber overalt i verden og dækker behovet for at regulere verdens energi- og vandforbrug. Vi har ambitioner om at være de bedste inden for branchen, og ønsker derfor at tiltrække og udvikle de dygtigste og mest kompetente medarbejdere. Derfor søger vi en Senior Software Developer som kan bidrage til udviklingen af vores fremtidige aflæsningssystemer. Du bliver en del af en afdeling, som består af særdeles erfarne og engagerede udviklere, testere og arkitekter, der vægter faglig sparring højt. Vi stræber efter at udvikling skal ske så effektivt og tidssvarende som muligt, og derfor har vi løbende indsatser inden for continuous integration og delivery, hvor vi har arbejdet efter mantraet 'as code'. Det giver os mulighed for at bevare fokus på nye spændende udfordringer ved at lade vores systemer sikre kvaliteten og integriteten af vores løsninger.

Senior Software Developer med fokus på kvalitet

Vi søger en Senior Software Developer, som kan bidrage til udviklingen af vores fremtidige aflæsningssystemer. Da vores systemer er kritiske komponenter i vores kunders løsninger, er der konstant fokus på skalering, driftsstabilitet og sikkerhed som en fast del af vores hverdag. Du vil derfor få en essentiel opgave i at lave de gode løsninger, der er lette at vedligeholde, udvide og teste. Du vil som udvikler blive inddraget i design, implementering, test og drift. Vores udviklingsfilosofi har i høj grad fokus på slutbrugeren og dennes oplevelse af produktet og derfor er kundevendt personale som f.eks. User Experience designere involveret i hele processen.

I stillingen som Senior Software Developer vil du skulle arbejde med følgende teknologier:

  • .NET, primært C#
  • MongoDB
  • SQL
  • RESTful web services
     

I jobbet vil du skulle forvente op til 10 rejsedage årligt, da nogle af dine kollegaer befinder sig i flere lande bl.a. Sverige og Norge. Derudover skal du forvente at skulle deltage på uddannelse uden for lokalområdet.

Din personlighed er vigtig for os

Vi søger en kompetent person, der med sin stærke faglighed kan bidrage til Kamstrups succes. Du har et solidt teoretisk fundament som datalog, ingeniør eller lignende og sætter høje krav til dig selv og dine kollegaer. Derudover har du som minimum 8 års erfaring som Software Developer fra en lignende stilling og vil dermed kunne bidrage med stor erfaring og viden inden for området.

Det er vigtigt, at du sætter en ære i professionel udvikling og kvalitetssikring og brænder for at optimere og effektivisere vores arbejdsgange. Desuden ønsker du at være en del af et team der konstant ønsker at dygtiggøre sig inden for relevante teknologier og metoder, så Kamstrup konstant kan udvikle sine løsninger kvalitetsbevidst og effektivt.

Det er en forudsætning, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job

Vi tilbyder dig et job i en international virksomhed i vækst med en flad ledelsesstruktur, hvor du som medarbejder har frihed til at handle og tage ansvar. Vi lægger vægt på udvikling og tilbyder derfor gode muligheder for, at du kan styrke både din personlige udvikling og faglige kompetencer.

Kamstrup tilbyder fleksible arbejdstider, en god kantineordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, frisørordning, in-house tandklinik, gratis sundhedsklinik og andre personalegoder.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Department Manager, Michael Steen Ebbesen på tlf. 89 93 10 00.

Vil du vide mere om Kamstrup?

Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn.

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1100 medarbejdere i 24 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan 'følge' Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Stilling

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.