Find job

Erfaren C#-udvikler

Kan du lide en alsidig hverdag, hvor du videreudvikler dine C#-evner, og resultatet af dit arbejde bliver anvendt med det samme? Vil du have stor indflydelse i et førende energihandelshus og en stilling, du selv kan præge? Og vil du være en del af et erfarent og kompetent agilt team? Så er du måske en af vores nye C#-udviklere.

”Inden for softwareudvikling er det her en spændende og alsidig stilling. Du arbejder med de nyeste teknologier og en lang række forskellige opgaver, der udfordrer din faglighed på et højt niveau,” fortæller team lead i IT development Peter Smed Vestergaard.

En bred vifte af udviklingsopgaver

Som udvikler bliver du en del af et kompetent Scrum-team i vores udviklingsafdeling, der består af mere end 35 kollegaer. Du kan se frem til en bred rolle, hvor du kommer rundt om alle former for teknologier og udviklingsopgaver med fokus på softwareudvikling i .NET C#, testautomatisering til understøttelse af Continuous Delivery og automatisering af forretningslogik og -processer.

”Det er et agilt miljø, der til tider kan være hektisk, da vi arbejder inden for et felt med daglige forandringer og ændrede krav. Vi leverer mange nye versioner hver dag, og din software bliver anvendt med det samme. Og så har vi meget tæt interaktion med brugerne. Men det er også det, der gør det spændende og udfordrende,” fortæller Peter.

Et stærkt team med god stemning og godt tværorganisatorisk samarbejde Vi er overbeviste om, at du vil trives i teamet. Vi er et meget agilt team, der arbejder i et åbent kontorfællesskab med en rigtig god stemning. Vi sparrer med hinanden på et højt fagligt niveau og videndeler, så vi altid forbedrer os og gør det endnu bedre i morgen. Og så har vi en god kantine og mange andre personalegoder.

”Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er det i den grad her. Vi har travlt, men vi har det også sjovt, både i IT og sammen med vores kunder, som også sidder i huset,” fortæller Peter.

 Har du erfaring med C#?

  • Du har en IT-relevant uddannelse samt erfaring med C#
  • Du har erfaring med databaseudvikling og Microsoft SQL server, og du koder struktureret med fokus på rette arkitektur/design (SOLID etc.)
     

”Du skal være en dygtig generalist og skarp udvikler, der brænder for dit fag. Du skal derfor også trives i et agilt miljø og holde dig opdateret med nyeste metoder og teknologier. Du skal være forretningsorienteret, og så skal du kunne lide, at det går stærkt. Der er mange nye ideer og opgaver, der bliver stillet, som ikke er prøvet før, så det er vigtigt, at du er selvdrevet og initiativrig,” slutter Peter.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Borup på tlf. 21 71 59 31. Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor.

Vi har brug for flere dygtige udviklere - så vi holder samtaler og ansætter løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende

Arbejdssted:

Aalborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Anders Borup
Telefon: +45 99 39 59 33
Mail: abo@neasenergy.com


Hjemmeside:

http://www.neasenergy.com/

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.