Find job

Senior Network Specialist til Infrastructure & Development (I&D)

Hos GlobalConnect gør vi vores yderste for at levere professionelle services til vores kunder samt sikre et højt kvalitets- og serviceniveau. Derfor søger vi en Senior Network Specialist til GlobalConnects Infrastructure & Development-afdeling.

Du bliver en del af et dedikeret og yderst kompetent team, der har fokus på, at GlobalConnects netværk og services er førende i markedet.

I&D har ansvar for det kort- og langsigtede netværksdesign og er garanten for, at de løsninger, der implementeres hos vores kunder, er af en høj kvalitet. En kvalitet, der sikrer et højt niveau både i forhold til løsningen, men ikke mindst i forhold til driftsstabilitet. I&D indgår som 3rd level specialister i vores driftsberedskab.

Specifikt om jobbet

Dine primære opgaver vil være:

  • Design og udvikling af GlobalConnects IP- og MPLS-netværksarkitektur og tilhørende services
  • 3rd level support på platforme inkl. projektledelse af planlagt arbejde i netværket
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter i GlobalConnect
  • Leverandørkontakt og -opfølgning
  • Beskrivelse og vedligeholdelse af implementerings- og driftsprocesser
  • Vidensdeling med 1st og 2nd level-teknikere
  • Konstant fokus på kundens oplevelse og tilfredshed med GlobalConnects leverance
     

Din profil

  • Du har en stærk teknisk baggrund inden for IP og MPLS - med nysgerrighed for den løbende udvikling, der sker inden for området -  sikkert en spidskompetence inden for et af områderne
  • Du er passioneret omkring dit arbejde
  • Du forstår vigtigheden af, at udfordrende opgaver udføres hurtigt og professionelt
  • Du forstår at bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Du er en teamplayer med godt humør
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
     

Vi tilbyder dig et selvstændigt job i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor det bobler af entusiasme og arbejdsglæde. Vi arbejder målrettet, men husker også altid at fejre vores succeser.

Med til jobbet hører pensionsordning, helbredsforsikring, 6 ugers ferie, kantine- og frugtordning, adgang til motionsrum, en meget aktiv personaleforening og flere andre goder, som vi glæder os til at fortælle dig om.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Arentoft, Senior Group Manager, Operations, på tlf. 77 30 31 81.

Din ansøgning bedes sendt pr. mail til job@globalconnect.dk mærket ”Senior Network Specialist” hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.


GlobalConnect A/S er ”den foretrukne alternative leverandør af tele- og datakommunikationsydelser”. Vi er flere gange blevet kåret af Dagbladet Børsen som ”Danmarks dygtigste IT-/teleudbyder” Vi betjener de allerstørste internationale tele-, data- og internetvirksomheder med vores fiberinfrastruktur og forsyner endvidere store erhvervskunder med telefoni, internet, hosting, datacenter og rå båndbredde. Koncernens omsætning ligger i størrelsesordenen ca. 500 mio. kr., og vi har siden opstarten for snart 19 år siden haft overskud hvert år. Vi er i konstant vækst og er nu ca. 265 medarbejdere fordelt på fire adresser i Danmark samt i Tyskland. Du kan læse mere på: www.globalconnect.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.