Find job

Principal Test Manager (Operations)

Har du lyst til at bruge dit talent, din personlighed og din erfaring med Test Management og tilbudsskrivning i en ny enhed, hvor vi vinder de spændende projekter - og derefter er med til at få leverancen godt fra land? Så kan KMD's Sell & Deliver-team være arbejdspladsen for dig!

Sell & Deliver-teamet er KMD's spydspids, når vi skal byde på - og bagefter implementere - de største og mest interessante projekter på det danske marked.

Om jobbet

KMD vinder markedsandele både på det private og offentlige marked. Det er muligt, fordi KMD spænder over en lang række teknologier på tværs af 3.000 medarbejdere og mere end 100 forskellige unikke produkter. Kundernes udbud bliver til stadighed mere komplekse, og det stiller krav til organisationen, tilbudsprocessen og vores evne til at omsætte komplekse tilbud til vellykkede leverancer. Derfor søger vi til en ny enhed en energisk og kompetent Principal Test Manager til Operations, som har erfaring med såvel tilbudsskrivning som leverance af komplekse infrastruktur transitions- og transformationsprojekter.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være at:

  • Skrive vindende tilbud på store og komplekse sager i samarbejde med forretningen og salg
  • Beskrive teststrategi og -planer i henhold til gældende best practice principper inden for it-test, herunder beskrivelse af værktøjer, metoder, processer og rammer for Test Management 
  • Beskrive og estimere alle aspekter af testprocesserne, herunder sikre sammenhæng på tværs af tilbuddet eller projektet
  • Tage ansvaret og styringen af hele Test Management-processen i projektet, således at det vindende tilbud kommer godt fra land med implementeringen til vores kunders tilfredshed
     

Du bliver en del af vores Sell & Deliver-team, som på tværs af forskellige fagspecialer alle deler dit mål om at udarbejde vindende tilbud og omsætte dem til gode leverancer. Du har således rig lejlighed til daglig sparring, både med testspecialister som dig selv og med andre fagprofiler, som alle deler de samme mål. Du og dine kolleger er nøglespillere i arbejdet med at få delt den viden, vi løbende opsamler i tilbud og projekter, så jeres erfaringer også kommer det næste projekt og KMD’s tværorganisatoriske test-community til gode. Dine evner og betragtelige ballast vil til fulde blive udfordret af store og komplekse tilbud og projekter af varierende type, baseret på forskellige teknologier, og med anvendelse af den metode, som passer til det enkelte projekt. Dine mål vil tage udgangspunkt i både Win Rates og succesfuld implementering.

Matcher du opgaverne og profilen, er stillingen en unik mulighed for at udfordre og udvikle dine kompetencer. Fordi du hele tiden arbejder med store tilbudssager og leverancer, vil du arbejde tæt på topledelsen. Desuden tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, som du selv er med til at påvirke, samt en bred vifte af personaletilbud i en spændende organisation i rivende udvikling.

Om dig

Som person er du ambitiøs og får energi af at vide, at netop din indsats kan være forskellen mellem succes og fiasko. Du nyder at løse opgaver med mange ubekendte, men først og fremmest motiveres du af at lykkes - hvad enten det gælder at vinde opgaven eller lykkes med implementeringen af den. Du har et højt energiniveau og solid gennemslagskraft. Med dit engagement præger du dine omgivelser, også på tværs af forretningen. Du forstår vigtigheden af at agere i et team og skabe fælles fodslag, såvel internt som eksternt.

Du har flere års erfaring med testværktøjer og metoder, herunder teknisk test. Du har indgående kendskab til at skrive store komplekse tilbud, og du kan dokumentere resultater i form af vundne tilbud og vellykkede leverancer.

Det er desuden et krav, at du er certificeret i f.eks. ISTQB Foundation eller tilsvarende og helst også har ISTQB ATM.

Love it_Live it

KMD har hovedkontor i Ballerup. At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen og beslutningerne, så du kan f.eks. opleve at sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden til fulde i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Jan Vestergaard, Delivery Director, på telefon: 61 91 38 03.   

Vi indkalder til samtale på løbende basis, så skynd dig at søge.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.