Find job

Erfaren IT-supporter til Danmarks største naturgasselskab

I HMN Naturgas søger vi en dygtig IT-supporter, som drømmer om en alsidig hverdag og kan levere professionel IT-support til vores medarbejdere. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dit eget job.

Om stillingen

Som IT-supporter vil du blive vores primære 1. level supporter. Du vil referere til IT-driftslederen og indgå i et team med 9 kolleger. Tilsammen understøtter vi de ca. 350 brugere i HMN, fordelt på vores to lokationer i Søborg og Viborg. Du skal have erfaring med IT-support kombineret med en god teknisk indsigt og viden om MS Service Manager. Ligeledes skal du have erfaring med Office365, Windows 10 og almindelig PC-support.

Du vil arbejde med varierende opgaver i en central servicefunktion med fokus på professionel IT-support til vores medarbejdere både telefonisk, per mail, remote via skærmovertagelse samt ved direkte kontakt. Du er ”hands-on” på IT-henvendelserne og registrerer disse i vores opgavesystem. Du følger op på nye og eksisterende opgaver og sørger for tilbagemelding og vejledning til brugerne. Du supporterer også på diverse IT-ad hoc-opgaver.

I IT-support arbejder vi seriøst og omhyggeligt med vores ansvarsområder. Vores arbejdsmiljø er professionelt og uformelt og samtidig med, at vi har travlt, har vi det også sjovt. Det er vigtigt, at du forstår at sætte dig ind i brugernes behov og samtidig kan skabe gode relationer til dine kolleger. Dit daglige arbejde omfatter bl.a.:

  • brugersupport til vores medarbejdere
  • klargøring af pc’ere og oprettelse af nye medarbejdere
  • printeradministration
  • administration af forskellige fagapplikationer.
     

Om dig

Du har en grundlæggende It-supporter-uddannelse og gerne 3-5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har erfaring med pc-administration, herunder fejlretning og installation samt med printeradministration og -fejlretning. Du skal kunne arbejde selvstændigt i et miljø, hvor der ofte er stor travlhed og krav til en høj grad af selvledelse. Du skal også have erfaring med support, hvor brugeren befinder sig på en anden lokation.

Du trives med rutineopgaver, men er også motiveret af at supportere på diverse IT-projekter. Du er god til at planlægge, strukturere og følge op på egne opgaver. Du udfører dit arbejde effektivt, og du evner at have mange bolde i luften uden at miste fokus. Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil og er god til at kommunikere – skriftligt som mundtligt. Som person er du en god problemløser, der kan arbejde struktureret og proaktivt – også under pres.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer. Herudover får du smartphone og betalt internetopkobling, ligesom vi bl.a. tilbyder en god kantineordning.

Arbejdsstedet er Søborg med ansættelsesstart senest den 1. oktober 2017.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til IT-driftsleder Jakob Albertsen på tlf. 62 25 98 69.

Send os din ansøgning og dit CV via "Søg jobbet her", så vi har det senest den 13. august 2017.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 og 35.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.