Find job

Young Professionals til Devoteam Globicon

Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder?
 

Hvis du er nyuddannet eller er i starten af din karriere, og drømmer om at blive implementeringskonsulent og specialist inden for IT-Service Management, har vi det perfekte job til dig! Hos Devoteam | Globicon kan du udvikle dig i det bedste faglige miljø med Danmarks dygtigste og mest erfarne konsulenter ved din side.

Danmarks største Service Management-hus

I Devoteam | Globicon arbejder vi med Service Management, Robotics og IT Cost Optimization hos nogle af Danmarks største og mest komplekse virksomheder. Vi sælger, implementerer og supporterer løsninger baseret på ServiceNow, HP, CA, Cherwell og Apptio. Vi har fart på, og er bl.a. den største ServiceNow partner i Danmark. Vi har implementeret løsninger hos virksomheder som Nets, Arla, Topdanmark, Dong, COOP og Region Hovedstaden.

Hvad kommer du til arbejde med?

Som Young Professional hos os kommer du hurtigt til at løse konkrete opgaver for vores kunder. Du er fra starten med i projekterne, og er en del af teamet.

Det første år gennemgår du et program, hvor du opbygger din tekniske viden, modtager løbende træning i de grundlæggende konsulentfærdigheder, og bliver certificeret i ServiceNow, HP, Cherwell, Apptio og relevante internationale ’best practice’ og rammeværker såsom ITIL. 

Vi sørger for, at programmet følger din udvikling – og ikke omvendt. Det betyder, at vi udfordrer dig til stregen, men støtter og coacher dig undervejs. Er der områder i programmet, som du lærer meget hurtigt eller har nemt ved, rykker vi hurtigt videre. At være ansat hos os skal både være sjovt og motiverende!

Efter det første år er du i stand til at: 

  • Udvikle og konfigurere løsninger, som understøtter kundens processer.
  • Facilitere møder og workshops med kunder.
  • Specificere processer baseret på kundeinteraktionen.
  • Designe processer baseret på specifikationer. 
     

At være konsulent er spændende og alsidigt. Fagligt får du indblik i mange forskellige typer systemlandskaber. Du er eksperten, som virksomhederne tilkalder for at få orden på tingene, og fordi de gerne vil have kombinationen af Devoteam | Globicons ekspertise og dine konsulentfærdigheder.

Kvalifikationer

Hvem er du?
Du har lige startet din karriere, og har lyst til at prøve kræfter med konsulentrollen. Du brænder for at udvikle og implementere systemløsninger samtidig med, at du befinder dig godt i teknisk komplekse miljøer. I dine studiejobs og i projekterne på dit studie er du den, der skaber fremdrift og ofte havner i en ledende rolle. 

Du er/har: 

  • Uddannet cand.it, ingeniør, datalog eller tilsvarende.
  • En rød tråd gennem dine studiejobs i forhold til jobbet hos os.
  • God til at programmere og konfigurere løsninger.
  • Nemt ved at sætte dig ind i nye ting, systemer og teknologier.
  • Erfaring med JavaScript eller tilsvarende.
  • God til at håndtere skiftende arbejdsmiljøer.
  • Teknisk overlegen og altid nysgerrig på det “nørdede” og komplekse.
  • Stærke analytiske evner.
  • Gode sociale egenskaber.
  • Gode formidlingsevner i skrift og tale.
  • Flydende i dansk og engelsk – både i skift og tale. 
     

Hvem er vi?

I Devoteam | Globicon er vi et ungt hold på ca. 35 konsulenter og sælgere. Vi har et fantastisk sammenhold, hvor der både er plads til sjov og hårdt arbejde. Vi er meget nede på jorden, og har en pragmatisk tilgang til tingene samtidigt med, at vi er ambitiøse og får meget fra hånden. 

Devoteam | Globicon er en del af Devoteam-Gruppen, der består af 3.600 medarbejdere i 20 lande. Så hvis du er interesseret i en udstationering eller en international karriere, er dette også en mulighed. 

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Operations Manager, Anne Baven, på telefon +45 2544 5704 eller e-mail anne.baven@devoteam.com, hvis du har spørgsmål. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.