Find job

Product Manager til softwareudvikling

Markedet for ejendomsadministration bliver fortsat mere digitaliseret. IT er en afgørende faktor for kundernes konkurrenceevne. Som den største aktør på markedet, har vi en forpligtelse til at være på forkant med udviklingen af nye produkter, der understøtter dette. Derfor udvider vi produktteamet i Vejle med to nye stillinger.

Med udgangspunkt i din forståelse for forretning skal du drive vores produkter i den retning, hvor de giver kunderne og Unik bedst værdi.

Hvad forventer vi af dig

Du har erfaring med product management, gerne inden for IT-branchen, eller har særlige kompetencer om IT og ejendomme.

Det er afgørende, at du kan afdække kundernes forretningsmæssige behov og omsætte dem til produkter.

Vi ønsker at du er selvstændig, struktureret og resultatorienteret.

Du er en udpræget teamplayer, som trives med at gå forrest. Du bliver meget synlig og skal kunne begå dig på alle niveauer hos kunderne og i Unik.

Du skal kunne kommunikere både i tale og skrift på dansk.

Hvad kommer du til at lave?

Du vil få ansvaret for en produktportefølje. Dine primære opgaver vil være at:

  • Udarbejde strategier for udvikling og vedligeholdelse af produktporteføljen
  • Fastsætte, følge og rapportere på mål
  • Gennemføre udviklingsprojekter hvor kundebehov omsættes til produkter, der giver kunden værdi
  • Drive produktlanceringer, fastsætte pris, salgs- og konsulenttræning, udarbejdelse af nødvendigt salgsmateriale
  • Salgssupport
  • Styre og drive samarbejde med strategiske IT-samarbejdspartnere
     

Produktudviklingen sker i tæt samarbejde med kunderne, som ofte er medfinansierende.

Du vil arbejde i produktteamet, som er tilknyttet salgsafdelingen. Der vil være nogen rejseaktivitet, primært til København.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning på dansk til unik@unik.dk og skriv ”Product Manager” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktchef Preben Jakobsen på telefon 76 42 11 16.

Dine kommende kolleger

Hos Unik er vi i alt 140 passionerede medarbejdere i Vejle og København. Vi har udviklet innovativ branchesoftware til bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer i mere end 30 år.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.