Find job

Vi søger en dygtig Wordpress-udvikler

Hos Advice har vi travlt med at kode lækre løsninger til vores kunder. Vi leder derfor efter endnu en knivskarp udvikler til at omsætte koncepter og design til lanceringsklare brugeroplevelser.

Vil du udvikle og udfordre din faglighed, så kan du hos Advice præge vores kreative koncepter allerede i idéfasen gennem din teknologiske indsigt. Du vil arbejde tæt sammen med UX’ere og visuelle designere frem mod lancering. Og du vil være ansvarlig for at knække koden på implementering af nye standarder for brugeroplevelse.

Vi kigger efter følgende hos dig

  • Minimum 3 års bureauerfaring
  • Erfaring med webudvikling og styr på PHP, HTML, CSS, javascript/jQuery
  • Erfaring med udvikling af plug ins og mobilvenlige temaer
  • Kan arbejde med versionsstyring af kode
  • God grafisk forståelse og går op i hvordan løsningen ser ud - på alle platforme
     

Derudover værdsætter vi en struktureret og metodisk tilgang til opgaverne, hvor du har helheden for øje og ikke blot enkeltopgaven. Det er en fordel hvis du har en relevant længerevarende uddannelse, men det er ikke afgørende.

Det vigtigste er din erfaring og dine evner som udvikler. 

Om Advice

Advice er et af landets største og førende reklame- og kommunikationsbureauer med 100+ søde og skarpe kolleger inden for digital udvikling, branding, reklame, kommunikation og design. Vi har en uformel kultur, sætter en ære i at have det sjovt, selv om vi har travlt. Vi bor på Gammel Kongevej i dejlige lokaler, hvor du dagligt møder en bred vifte af kunder, samarbejdspartnere og kolleger i branchen.

Faglig udvikling

Du vil blive en del af et udviklingsteam i vores digitale forretningsområde, hvor projekterne spænder over apps, mobil- og websites, sociale medier og selvbetjening. Vi arbejder på tværs af platforme og digitale strategier og har alle stor passion for webteknologi og webudvikling. Opgaverne løser vi i tværfaglige teams du får mulighed for at præge løsningerne fra start til leverance.

Nogle af vores seneste løsninger er: http://skiltmeddet.vejdirektoratet.dk, http://www.socialraadgiverne.dk, https://www.virgin-islands-history.org, http://cbswire.dk, http://www.historieromdanmark.dk

I Advice har vi markant fokus på faglig udvikling og læring. Vi deltager i relevante faglige konferencer, fokuserer på evaluering af vores projekter og hver 2. onsdag afholder vi Advice University, hvor en ekstern gæst kommer og holder et fagligt oplæg for hele virksomheden.

Hvis du ikke allerede er det forventer vi at du bliver verdensmester i Wordpress-løsninger hos os.

Ansøgningsfrist

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har den rigtige kandidat. Send din ansøgning til job@adviceas.dk mærket ”Wordpress-udvikler”. Vedlæg meget gerne referencer til løsninger, du har været med til at lave.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Senior Advisor John Christensen på tlf. 2557 2196 / john.c@adviceas.dk.

Ansøgningsfrist: søndag den 13/8-2017

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.