Find job

Senior systemudvikler til IT-sikkerhed og projektledelse på Islands Brygge

Vil du være en del af TRUSTZONE: en stærk nordisk it-sikkerhedsvirksomhed blandt de største europæiske distributører af digitale certifikater?
Har du erfaring med styring af it-projekter med fokus på udvikling og integration?
Vil du være med til at skabe fremtidig vækst i TRUSTZONE? Hvis ja, så er du måske deres nye kollega?

Om TRUSTZONE

TRUSTZONE er i dag en af Skandinaviens største leverandører af digitale certifikater til brug for kryptering af online transaktioner, signering af software samt sikker e-mail-kommunikation. TRUSTZONE flytter til Islands Brygge i nye kontorlokaler med havnekig og store vinduer. TRUSTZONE tilbyder dig unikke muligheder for egenudvikling, medbestemmelse og indflydelse i forhold til virksomhedens fremtid.

Ambitions- og performanceniveauet er højt hos TRUSTZONE og der er også tid til at afholde møder i uformel stil i dertil indrettede hyggelige loungeområder. TRUSTZONE har 11 ansatte og bliver snart flere. Virksomheden er drevet af vækst og alle er med når succeserne fejres – eksempelvis med et socialt arrangement på en god restaurant.

Teamet

Du bliver en del af et lille og stærkt team med dig i seniorrollen samt en juniorudvikler-kollega. Du vil skulle have overblik i teamet og varetage en coachende mentorrolle i forhold til juniorudvikleren som primært agerer udførende i teamet.

Din hverdag i TRUSTZONE

Du bliver en vigtig del af it-afdelingen der har ansvaret for alle implementeringer i TRUSTZONE. Blandt andet optimering og udvikling af CRM-systemet Salesforce og TRUSTZONES øvrige platforme samt eksterne implementeringer – eksempelvis API-integrationer med eksterne samarbejdspartnere.

Du får i rollen to store ansvarsområder:

  • Som systemudvikler vil du halvdelen af din tid indgå i konkrete systemudviklingsopgaver
  • Den anden halvdel af din tid vil du bruge på dokumentation af projekterne, det forretningsmæssige samt projektledelse i rollen som ”spillende træner” for dit team
     

It-sikkerhedsprojekterne

Projekterne har fokus på systemudvikling og systemintegration som varierer i kompleksitet samt bevæger sig inden for flere forskellige fagområder. Det forventes derfor, at du er vant til og trives med udfordrende opgaver med stor diversitet. Varigheden vil være 2-3 mdr. for kortere projekter og op til 6 mdr. for længere projekter.

Du får ansvaret for budgetter, planlægning og eksekvering af to nye udviklingsprojekter i tæt samarbejde med direktionen, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Dine erfaringer:

  • En videregående uddannelse inden for it, eksempelvis fra DTU, ITU eller KU
  • Erfaring med systemintegration og udvikling
  • Erfaring med projektstyring – gerne med certifikat
  • Mindst 5 års erfaring med objektorienteret programmering – gerne fra Salesforce eller Java
  • Flydende dansk og engelsk
     

Om dig:

Du er struktureret og tager naturligt ejerskab samt ansvar for dine opgaver og dit team. Du er initiativrig, eksekverende og resultatorienteret. Du er udadvendt og trives med at løfte i flok i et mindre team.

Ansøgning

Twins Search & Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Finlay Napier på tlf. 30 24 16 94 eller mail: fna@twins.net.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende. Send dit CV til rekruttering@twins.net mærket: ”Senior systemudvikler til it-sikkerhed”. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.