Find job

MS-Infrastrukturspecialist

Bliv en del af succesen i IT Relation.

Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed hvor der er højt til loftet, høje ambitioner, høj vækst og høj kundetilfredshed?

Hos IT Relation går det rigtig stærkt, hvorfor det nuværende team af meget dygtige og engagerede systemkonsulenter i afdelingen for MS Infrastructure, ønskes udvidet med flere professionelle MS-infrastrukturkonsulenter/-specialister.

Som MS-infrastrukturkonsulent/-specialist bliver du en del af et fagligt dygtigt og engageret team, hvor alle arbejder for at levere optimale løsninger til kunderne. Du tilbydes et yderst selvstændigt job med mange muligheder for såvel faglig som personlig udvikling.

Hos IT Relation er der unikke karriere muligheder, da der hele tiden indarbejdes nye teknologier som Microsoft EMS, Azure m.m - hop på toget og kom med i front.

Arbejdssted er Aarhus eller Herning.

Jobbeskrivelse:

Du kommer til at arbejde med implementering af kunder i hostede miljøer.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Implementering af nye kundeløsninger baseret på Windows servere, Skype, AD, Exhange, Citrix m.m.
  • Teknisk bistand til intern driftsafdeling og Service Desk
  • Projektarbejde i forbindelse med større implementeringer hos kunderne
  • Fejlsøgning
  • Rådgivning af kunderne i forhold til valg af de rette løsninger og design af disse
  • Deltage i kvalitetssikring at kundetilbud
  • Videreudvikling af vores services
     

Din profil:

Vi forventer, at du er skarp på det tekniske, og vant til at rådgive eksterne IT-folk.

Du er en smilende IT-problemknuser, som har lysten og evnen til at sikre en høj kundetilfredshed, og ambitionerne til altid at finde den optimale løsning.

Udover dit faglige og personlige fundament, forventer vi, at du arbejder struktureret og systematisk samt motiveres af selvstændigt ansvar.

Du har minimum 3 års erfaring med Microsoft-platforme og gerne certificeret, men det er ikke et krav blot din erfaring modsvarer dette.

Du skal have kendskab til et eller flere af disse produktområder:

  • MS Windows-Server
  • MS Exhange og SQL
  • Skype for Business
  • Virtualisering på VMware og-/Hyper-V
  • Alment kendskab til netværk og sikkerhedsprodukter
  • Citrix- og terminalservermiljøer
     

Du tilbydes mere end "blot" et job:

Du vil have markant indflydelse på din egen hverdag og på virksomhedens udvikling. Der er tale om et meget alsidigt og udfordrende job, som på baggrund af en markant kunde- og markedsorientering samt meget stærke værdier, oplever kraftig vækst i disse år. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, og du vil løbende få opdateret din viden inden for området. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder.

Mulighederne for personlig udvikling er særdeles gode da IT Relation vækster kraftigt, og derved opstår der løbende muligheder for at dygtiggøre sig, arbejde med de nyeste teknologier og arbejde med virksomheder som spænder fra 10 ansatte til 3000 ansatte, og fra små IT-miljøer til miljøer med store komplekse datacentre.

Om virksomheden:

IT Relation beskæftiger mere end 260 medarbejdere, og er en nylig fusion mellem de tre IT-virksomheder IT Relation, Front-data og DSI-Next. Herudover har IT Relation netop købt SoftCom Solutions i København. I denne kombination er IT Relation med helt i front, hvilket blandt andet ses af, at IT Relation er blevet kåret til Årets Hybrid Cloud Partner.

Du bliver en del af et IT-firma som er med helt i front og lidt ud over det sædvanlige. Smilende, lidenskabelige, servicemindede og i særdeleshed skrappe til IT.

IT Relation er gennemsyret af "No Problem" kulturen, som er svaret på enhver IT-udfordring. Ligeledes er kulturen kendetegnet ved at alle tænker Optimale IT-løsninger og Ultimativ kundeservice.

Du kan læse mere om IT Relation her

Ansøgning

Effektiv Rekruttering bistår IT Relation ved denne rekruttering. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Claus Bønløkke, cb@erhr.dk eller tlf. 40406633

Alle henvendelser behandles med behørig diskretion og fuld fortrolighed, ligesom virksomheden ikke gøres bekendt med kandidaternes navne før accept af dette.

Fremsend venligst ansøgning og CV via "Søg jobbet her".

Ansøgningsfrist snarest muligt - samtaler afholdes løbende.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.