Find job

Projektleder til sundheds-it

Kan du skabe fælles mål og retning for både kunden og dine udviklingsteams? Har du gennemslagskraften til at få kundens, slutbrugernes og teamets samarbejde til at gå op i en højere enhed? Så kan du blive vores nye projektleder til enten servicelogistik eller borgerjournalen Columna Cura.

Du sætter retning og skaber high-performance teams

Vi søger to erfarne projektledere til vores nyeste produkter i Healthcare-forretningen. Den ene stilling er til borgerjournalen Columna Cura, som er fremtidens webløsning til omsorgs- og socialområdet. Løsningen er en effektiv, digital kollega, der afskaffer dobbelt dokumentation og frigiver mere tid til de ældre. På Cura er vi omkring 80 kolleger. Den anden er til klinisk servicelogistik, som ”behind the scenes” optimerer hospitalernes arbejdsgange og håndterer al logistik fra opgavefordeling og sengevask, til rengøring af udstyr og mad. Her er vi i alt 30 kolleger, der letter arbejdsdagen for klinikere, portører, rengøringspersonale og patienter.

Som projektleder bliver du en del af ledelsesteamet med tre til fem projektledere, der har ansvaret for den samlede leverance til mange forskellige kunder. Det bliver din fornemste rolle at motivere dit distribuerede Scrum-team til at levere ny funktionalitet og nye moduler til tid, kvalitet, scope og budget. Du får samarbejdet til at glide mellem både udviklere, testere og et tilknyttet team af product owners. Du skal sikre det store overblik og fremdrivende styring af projektet, samtidig med at du skaber en dagligdag med klarhed, hvor samarbejdet i teamet bygger på tillid, og vi kan udfordre hinanden til at lave de stærkeste løsninger til kunderne.

Du kommer til at kaste dig over disse opgaver:

  • Sikre de rette rammer, så dit team kan lykkes med deres opgaver
  • Drive medarbejderudvikling og engagement
  • Deltage i at køre programmet som en del af ledergruppen
     

Softwareudvikling og kompetenceudvikling går hånd i hånd

Hos Systematic tør vi sige, at vi vil gå glade på arbejde. Når du som projektleder får ansvaret for en softwareleverance til kunden har du derfor også personaleansvaret for et eller to teams af softwareudviklere. Du arbejder løbende med at udvikle teamets kompetencer og karrierer, så du tænker længere fremad og ikke bare på at lykkes med den enkelte leverance. Målet for dig er at skabe fantastiske, high-performance teams som trives og leverer på den lange bane. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje, så du har de bedste rammer for at lykkes som leder.

Som projektleder i Systematic bliver du en del af vores interne knowledge network for projektledere, et netværk der arbejder på tværs af hele huset. Her vil du opleve at vi mener det når vi siger, at vi vil være de bedste projekt- og personaleledere i branchen. Vi vidensdeler om vores processer på tværs af de forskellige domæner, så du er med til at styrke en stærk track-record om levering til tiden, budgettet og kvaliteten. Det er blot en af de muligheder du har for at udvikle dig selv som leder. Sammen bygger vi en kultur der gør at hver enkelt medarbejder kan træffe de beslutninger, der giver mening i dagligdagen.

Erfaring med softwareudviklingsprojekter og lyst til personaleledelse

Vi forestiller os at du har en teknisk baggrund, gerne inden for softwareudvikling. I rollen som projektleder har du mindst 3 års erfaring med projektledelsesdisciplinen. Har du ikke allerede erfaring med personaleledelse er der god plads til at bygge mere på når du er startet op, da du har flere erfarne projektledere i teamet omkring dig og bliver en del af vores mentor-ordning.

Med dit blik for detaljen er du systematisk og grundig i din måde at styre projektet på. Du er stærk til at skabe relationer, og din empati gør dig til en god personaleleder med fokus på den enkelte medarbejder.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Peder Nielsen, Program Manager eller Jacob Elgaard, Program Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 750 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.