Find job

It-udvikler til Djurslands Bank

Vil du have et udfordrende og afvekslende job som it-udvikler i Djurslands Banks Proces- og It-afdeling? Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med en top 10 placering på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Jobbet

I jobbet som it-udvikler er du med til at designe og udvikle it-løsninger til bankens medarbejdere og kunder. Du bliver en del af Proces & It, der er bankens udviklingsafdeling, og som har ansvar for procesoptimering og effektivisering. Det betyder, at vi hele tiden tænker i smarte løsninger, som giver bankens medarbejdere mulighed for at udføre deres opgaver på den mest effektive måde.

Som it-udvikler kommer du blandt andet til at:

  • Udvikle de eksisterende it-løsninger
  • Være tovholder på design og udvikling af såvel interne løsninger til bankens medarbejdere som bankens kundevendte løsninger
  • Arbejde med RPA-teknologi
  • Deltage i implementering af it-løsninger sammen med lanceringskonsulenten
  • Deltage i den daglige it-drift
     

Vi søger…

… en erfaren it-udvikler – eller en nyuddannet it-udvikler, der er lærenem og har mod på at udvikle sig hurtigt i takt med opgaverne.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse som fx datalog eller datamatiker
  • Arbejder struktureret, er god til at planlægge din tid og træffe beslutninger
  • Har gode samarbejdsevner og en god forretningsforståelse
  • Har solid erfaring med .NET og relationelle databaser
  • Har erfaring med frontendteknologier (Javascript/Jqeury/HTML/CSS)
  • Har erfaring med Microsoft SQL - særligt SSIS, SSAS og SSRS
  • Har flere års erfaring med Microsofts udviklingsværktøjer
  • Har erfaring med Office/SharePoint-udvikling
     

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med Java
  • Har en systemarkitekt i maven
  • Har kendskab til RPA
  • Har en god forståelse for brugergrænseflader
  • Har interesse for – men ikke nødvendigvis erfaring fra - banksektoren
     

Vi tilbyder…

… et udfordrende og afvekslende job i en fremadrettet organisation med et højt kvalitets- og ambitionsniveau, hvor du har gode muligheder for at afprøve og udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Dit arbejdssted bliver på bankens hovedkontor i Grenaa. Du bliver en del af et team på 8 dygtige kolleger i Proces & It, som er karakteriseret ved, at vi har frihed under ansvar og en uformel omgangstone. Teamet beskæftiger sig med it-udvikling, procesoptimering, lancering, Business Intelligence og it-drift. I jobbet vil du også få kontakt til og samarbejde med Bankdata – et af Danmarks største finans-it huse med 700 medarbejdere – som er vores datacentral.

Herudover tilbyder vi nogle attraktive ansættelsesvilkår og medarbejdergoder. Vi har fx en 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året samt flekstid. Som medarbejder hos os får du bl.a. en god pensionsordning, en sundhedsforsikring, en tandforsikring og en gruppelivsforsikring.

Om banken

I banken er vi ca. 200 medarbejdere. I 2016 blev vi nr. 9 på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. Vi er et bundsolidt pengeinstitut med gode nøgletal, og som vækster med nye afdelinger og kunder. Vores balance er på 7.544 mio.kr.

Du kan læse mere om banken som arbejdsplads – herunder vores medarbejdergoder - på djurslandsbank.dk under Job og karriere.

Interesseret?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte teamleder Bjarke Grønberg på mobil 3166 6305 eller afdelingsdirektør Thomas Møller på mobil 2521 9386.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Søg jobbet her” nedenfor. Vi ser frem til at modtage din ansøgning – der naturligvis behandles fortroligt – snarest muligt og senest den 14. august 2017.

Bemærk venligst, at vi forbeholder os retten til løbende at invitere til samtaler og eventuelt besætte stillingen før ansøgningsfristens udløb.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Grenaa

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.