Find job

Microsoft Dynamics NAV-udvikler til Copydan Fællesforening

Copydan søger en analytisk, struktureret og selvstændig kollega, der har flair for at designe, udvikle, teste og dokumentere komplekse systemer.

Dine primære opgaver vil være udarbejdelse af kravspecifikationer, analyse, udvikling, test og dokumentation af nye og gamle egenudviklede systemer samt support af foreninger. Vi udvikler i følgende systemer: Dynamics NAV, Power Pivot, T-SQL. Du får ansvaret for "egne" løsninger, som du selvstændigt udvikler fra analyse til implementering i nært samarbejde med brugerne.

Du indgår i en IT-afdeling i Copydan Fællesforeningen, som har 6 medarbejdere, heraf 4 der arbejder med udvikling.

Copydans 7 foreninger benytter sig af Dynamics NAV 2015 (Navision), som er tilpasset deres behov igennem 25 år. Vi har den fordel, at vi opbygger viden om de aktiviteter løsningerne bruges til, og kan desuden følge opgaverne fra idé/analyse til brugen efter implementering.

Din profil

  • Du kan være erfaren NAV-udvikler med minimum 3 års erfaring eller nyuddannet.
  • Diplomingeniør, bachelor eller kandidat i it, software eller lignende.
  • Det er et plus, hvis du har en økonomisk baggrund og/eller interesse.
  • Flydende i dansk – både skriftligt og mundtligt.
  • Du kan fastholde et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau.
  • Du kan lide at tage initiativer og have ansvar.
  • Du har gode evner til at forstå brugernes opgaver og til at kommunikere og samarbejde i
    såvel afdelingen som med brugerne.
     

Hvad tilbyder vi?

  • Gode og nærværende kollegaer.
  • Fleksible arbejdsforhold.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
  • 6 ugers ferie.
  • Fuldtidsstilling med pensionsordning.
  • Individuelt forhandlet løn efter kvalifikationer.
  • Kantine-, frugt- og massageordning.
  • Personale-, kunst- og sportsforening.
     

Ansøgning og ansættelse

Vi vil gerne have du starter snarest muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Du skal sende ansøgningen til: IT Udviklingschef Liene T. Høvsgaard, Bryggervangen 8, 2100 København Ø. eller som mail til jobboks@copydan.dk               

Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til Liene T. Høvsgaard på tlf. 35 44 14 25.

Hvem er vi?

IT-afdelingen i Copydan Fællesforeningen har ansvaret for, at de nødvendige driftsmæssige ressourcer og systemløsninger er til rådighed for de 7 selvstændige forretningsområder i Copydan. Vi arbejder i en værdibaseret organisation i et åbent og uformelt miljø med 15 ansatte i Fællesforeningen og ca. 80 i hele Copydan. Få yderligere informationer på www.copydan.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.