Find job

Produktionskonsulent, Dynamics NAV

Vil du være en del af en ung IT-virksomhed, hvor slutkunderne er i fokus? Hvor du rådgiver kunder i Danmark om moderne produktionsløsninger og implementering af samme?

Virksomheden

Vores kunde er en ung virksomhed i stor vækst. Faktisk har den i alle aktive år oplevet stor vækst og genereret positive resultater. For at fortsætte denne vækst, er der behov for en konsulent med speciale i små og mellemstore produktionsvirksomheder og disse virksomheders kritiske forretningsprocesser. 

Stillingen

I stillingen som produktionskonsulent vil du få masser af ansvar og indflydelse på det, du laver. Du vil rådgive nogle af Danmarks mest driftige produktionsvirksomheder, hvor du med din viden og erfaring kommer til at gøre en stor forskel. 

Nøgleordene for stillingen er ”brugervenlige løsninger”, hvorfor det er vigtigt, at du kan se verden med en slutbrugers øjne, så I sammen skaber den bedste løsning. 

Du kommer til at arbejde efter en projektmetode, som baserer sig på Microsoft Surestep.  

I dit arbejde vil du være ansvarlig for afdækning af forretnings- og procesmæssige behov hos kunder. Du vil være ansvarlig for udarbejdelse af opgave- og løsningsbeskrivelser, uddannelse, test og implementering af løsninger. 

Personen

Som person har du det godt med at være i frontlinjen og står gerne forrest i virksomhedens kontakt med kundens organisation. Du evner selvfølgelig også at være en del af et team, da du ved, at resultater opnås gennem teamwork. Du er en ansvarsbevidst, kompetent og professionel konsulent, der har bevist, at du er i stand til at levere inden for de aftalte deadlines til det aftalte timeestimat til den aftalte kvalitet.  

Du har et positivt mindset og forstår vigtigheden af at yde sit bedste. 

Du har det godt med en varierende arbejdsdag med mange bolde i luften, og glædes ved at arbejde med nogle af Danmarks bedste Dynamics NAV-konsulenter og udviklere i et uformelt miljø.  

Du har sandsynligvis en videregående uddannelse, og du har flere års erfaring med deltagelse i Dynamics NAV-projekter. Kendskab til nyere NAV-versioner er en fordel.  

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Kim Hagelskjær
Telefonnummer: +45 29 33 90 19
E-mail: kh@scr.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Jylland

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.