Find job

Studentermedhjælper til Nykredit IT i Aalborg

Er du dygtig til IT og kommunikation, og brænder du for et job, hvor du bliver udfordret på dine faglige kompetencer?

Du får medansvar for vores kommunikationsportal

Vi har brug for en studentermedhjælper, som kan hjælpe os med at drive og videreudvikle den kommunikationsportal, vi bruger til vores p.t. største udviklingsprojekt. Portalen bruger vi til at kommunikere med og til vores vigtigste eksterne samarbejdspartnere.

På portalen bliver vores løsninger præsenteret fra et forretningsperspektiv og et teknisk perspektiv. Portalen indeholder også tekniske løsninger til at finde API-beskrivelser, fejlmelding af løsninger og en fælles begrebsdatabase for vores løsning. 

Du indgår i den daglige forvaltning af portalen. Opgaverne er meget varierende og afhænger af, hvor behovet er størst.

De primære opgaver er:

  • opsætning og præsentation af dokumentation
  • kvalitetssikring af portalens indhold
  • at indsamle og behandle feedback
  • at stille krav til videreudvikling af portalens tekniske løsninger
  • videreudvikling af portalens koncept
     

Du arbejder struktureret, målrettet og er analytisk anlagt 

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse på universitetsniveau, fx informatik, datalogi eller IT-ingeniør, hvor du er på min. 4. semester af dit studie. Du har stærke kompetencer inden for kommunikation, og du har en god forståelse for IT og softwareudvikling. Dertil er det væsentligt, at du kan formulere dig godt både i skrift og tale på dansk og engelsk.

Du er åben, lærenem og selvstændig 

Vi lægger vægt på, at du er udadvendt, fleksibel og god til at samarbejde, da en stor del af opgaverne udføres i samarbejde med diverse interne og eksterne kontaktpersoner. Du er en teamplayer og har lyst til at indgå i et fleksibelt team, hvor vi alle bidrager til at få løst opgaverne. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer ugentligt, hvor vi selvfølgelig er fleksible i forhold til din uddannelse og dine eksamensperioder m.m.

Din nye arbejdsplads 

Projektet består af mere end 100 personer fra Nykredit fordelt på lokationer i Aalborg, København og Warszawa. Din arbejdsplads vil blive på Frederik Bajers Vej 1 ved siden af Aalborg Universitet. Her vil du få ca. 200 andre IT-kollegaer.

Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt seniorspecialist Rune Høegh, tlf. 44 55 52 45 eller afdelingsdirektør Ulla Severinsen, tlf. 44 55 52 64.

Ansøgningsfrist: 13. august 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.