Find job

Major Incident Manager og Supporter

Trives du med at lede vejen i kritiske situationer, hvor du holder overblikket og kommunikerer klart og effektivt?

Som Major Incident Manager bliver du en del af support-teamet i Columna Cura, vores borgerjournal til pleje- og omsorgsområdet, der dækker kommunens services til ældre borgere og borgere med handicap.

Hvis der sker nedbrud er det dig der styrer processen og bringer driften tilbage på sporet. Din vigtigste rolle er at sikre en hurtig genoprettelse af servicen til vores kunder. Her står du for kommunikationen både internt og eksternt i forbindelse med major incidents, og du går forrest og sikrer samspillet mellem vores udviklingsteams, eventuelle tredjepart og kunden. Teamets mål er at sikre en hurtig stabilisering af major incidents og en informativ og effektiv kommunikation. Samtidig sikrer du at kolleger, ledelse og eventuel tredjepart er fuldt opdaterede på situationen. Stillingen er nyoprettet og dermed bliver der god mulighed for at påvirke processen for hvordan vi håndterer major incidents.

Du trives med variation og uforudsigelighed i din hverdag og du er altid klar til at påtage dig nye opgaver. Du bliver en del af en vagtordning med tilkaldevagter døgnet rundt – også i weekender. I perioder hvor du ikke arbejder på major incidents, indgår du i support-teamet hvor du løser vigtige og komplekse opgaver, som ikke er kritiske.

I jobbet vil du arbejde med følgende opgaver:

  • Varetage kommunikationen og arrangere statusmøder med kunden
  • Koordinere kommunikationen og samarbejdet internt med udviklerteams og ledelse
  • Vurdere hvordan forretningen og kunden påvirkes af hændelsen
  • Etablere en hurtig og midlertidig løsning for at minimere hændelsespåvirkning
  • Sikre en effektiv reetablering af servicen over for kunden
  • Stå for opfølgning og evaluering af håndterede major incidents
  • Forbedre og udvikle vores processer for major incidents
  • Indgå i problem management arbejde
     

Dine kompetencer og din personlighed

Vi forestiller os, at du har en teoretisk baggrund inden for it og erfaring med drift af større it-løsninger. Har du erfaring med ITIL-processer såsom Incident Management, Problem Management eller Major Incidents er det et plus, og ellers lærer du det når du starter.

Som person trives du i orkanens øje, hvor du kan arbejde under højt pres. Du kæmper for at få løst opgaverne og sikrer samarbejde på alle niveauer. Du handler selvstændigt og træffer kvalificerede beslutninger. Selv i de mest udfordrende situationer har du en positiv indstilling, og du er klar og tydelig i din kommunikation til alle parter. Du har et stærkt service-gen og formår at sætte dig i kundens sted og forstå deres problemstillinger.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Project Manager, Rikke Jacqueline Frimurer på +45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.

Arbejdssted: Aarhus.

Starttidspunkt: Efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 500.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 750+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.