Find job

SAP-autorisationskonsulent

Vil du være med til at sikre enkle og værdiskabende processer i DSB?

DSB er en integreret del af danskernes liv, og mere end en halv million danskere er hver dag afhængige af os. De har en forståelig og naturlig forventning om, at rejsen med DSB forløber planmæssigt, og at det er nemt og enkelt at rejse med os. Det stiller store krav til vores organisation og til vores IT-systemer.

I de kommende år står DSB IT over for et stort antal spændende projekter, der alle er funderet i vores IT-vision om, at DSB skal være en virksomhed, der er 'Powered by Technology'. Til at opnå dette søger vi en erfaren SAP-autorisationskonsulent, der har lyst til at være med til at styrke IT's håndtering af en række store og gennemgribende projekter, der har som mål at bringe enkelhed ind.

Design og vedligehold af autorisationskoncept

Dit primære arbejde er design, videreudvikling og vedligehold af vores rolle- og autorisationskoncept i SAP, hvilket i stort omfang omfatter sparring og samarbejde med rolleejere i forretningsenhederne.

Dine vigtigste opgaver er at

  • udvikle og vedligeholde roller, autorisationer og koncepter på vores nye SAP-løsning på HANA-platformen og sikre at kontroller og governance overholdes
  • optimere sikkerhed, kontroller og funktionsadskillelse på alle SAP-områder
  • udarbejde arkitekturanbefalinger inden for rolle- og autorisationsområdet
  • følge op på revisionsrapporter fra både interne og eksterne revisorer
  • udarbejde aktivitets- og ressourceplaner for området i projekter
  • sikre at best practice på området anvendes.
     

Du er således en rigtig stærk SAP rolle- og autorisationskonsulent, som kan træde ind som vores nye ekspert i roller og autorisationer. Du efterlever gældende retningslinjer (f.eks. ITIL-processer), og du deltager aktivt i at forbedre vores arbejdsprocesser og evaluere værktøjer m.v.

Faglig dygtig autorisationskonsulent med bredt kendskab til SAP

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du brænder for at kombinere din faglige viden om roller og autorisationer i SAP med din forretnings- og kundeforståelse. I tæt dialog med forretningen sikrer du, at vores rolle- og autorisationskoncept opfylder både interne og eksterne krav.

Dine faglige kompetencer:

  • Minimum 5 års erfaring med design af roller og autorisationer i SAP
  • Gerne kendskab til SAP GRC, IDM og IAM
  • Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
     

Som person er du helhedsorienteret, selvstændig og struktureret, og din viden formidler du sikkert til kolleger og samarbejdspartnere. Du er serviceorienteret og opbygger en afgørende relation til brugere, it-kollegaer og partnere og kan målrette din kommunikation til modtagergruppen. Du faciliterer og deltager proaktivt i vidensdeling internt i DSB.

Tag med på SAP HANA-rejsen

SAP har ledelsesmæssig bevågenhed, og der stilles store krav til gennemførelsen af SAP-projekter i forretningsorganisationen. Vi har i dag en bred vifte af SAP-moduler implementeret, herunder FI/CO, HR, PM, MM, SRM, SD, Portal, BW, Solution Manager og SAP SuccessFactors, og vi er på rejsen mod S/4HANA-platformen for hele ECC-området som nogle af de første i Danmark. Herudover er vi ved at gennemføre en implementering af SAP CRM, Hybris Marketing og HANA Cloud Integration.

Vores SAP-afdeling består i dag af 17 faste medarbejdere og et stort antal eksterne konsulenter, som du også vil komme til at arbejde tæt sammen med.

Hvad kan DSB tilbyde dig?

Et job i en stor dansk IT-organisation, som er kendetegnet ved en høj faglighed og de nyeste teknologiske værktøjer. Vores organisation er smidig, vi har fokus på at udvikle og anvende dine kompetencer. IT er frontløber i DSB, når det gælder personlig udvikling og karriereveje som specialist, projektleder eller personaleleder. Nyansatte kolleger fremhæver uopfordret DSB som en innovativ og moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder kan være med til at påvirke både sin egen hverdag og fremtiden for DSB.

I SAP-afdelingen har vi et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan få indflydelse og gøre en forskel. Vi lægger vægt på at videreudvikle kompetencer med både fælles og individuelle forløb gennem uddannelse, seminarer, kurser og andre studier.

DSB's domicil ligger i Høje Taastrup tæt på offentlig transport og i moderne lokaler. Du får adgang til en god kantineordning, vi har fitness faciliteter i kælderen og bekvemme parkeringsmuligheder. Du ansættes efter gældende overenskomst.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV gerne med tilhørende eksamenspapirer hurtigst muligt og senest d. 26. juli.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.