Find job

NAV LS-RETAIL konsulent

Har du teknisk kendskab til kassesystemer? 
Er du vant til udfordrende supportopgaver? 
Har du lyst til at arbejde med LS? 

Virksomheden

Vores kunde er en spændende detailkæde i kraftig vækst, med hovedsæde i Aarhus. De er repræsenteret internationalt med et stort antal butikker i ind- og udland Der er ekstraordinært fokus på interne værdier og stort fællesskab, hvor alle føler stolthed, og hvor samarbejde er en af de værdier der efterleves blandt alle medarbejdere.  

Stillingen

Du vil som NAV LS konsulent blive en del af et velfungerende IT-team med reference til virksomhedens IT Team Manager. Du vil få en betydende rolle i et IT-team på i alt 12 medarbejdere. Ud over en tæt dialog med kollegaerne i IT-afdelingen vil du også have dialog med eksterne konsulenter, finans og detailleddet i organisationen. Du vil have din daglige gang på hovedkontoret i Aarhus, som rummer i alt cirka 110 medarbejdere. 

Stillingen indeholder varierende opgaver i NAV LS-Retail, lige fra installation, opsætning, support, drift samt opgaver af teknisk karakter. Dertil vil der være en del kommunikation med butikkerne via telefon, mail og supportsystemer. Du skal forvente, at der kan være en del rejseaktivitet, primært i Vesteuropa i forbindelse med jobbet.  

Personen

Du har nogle års erfaring fra en intern IT-organisation, som opererer i detailledet. Måske har du erfaring med NAV LS, alternativt et andet kassesystem. Du har sandsynligvis siddet nogle år med supportopgaver og vil gerne videre i din karriere og specialisere dig.  

Din kommunikation er klar og tydelig overfor såvel kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du er vant til at kommunikere med mange forskellige medarbejdere og forstår at tilpasse din måde at kommunikere på. Du sætter en ære i at få tingene til at lykkedes, og giver ikke op.  

Du har fokus på fremdrift, er fleksibel, dynamisk og selvkørende. Du har en agil måde at løse dine arbejdsopgaver på. Det er et krav, at du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Har du yderligere sprogfærdigheder i tysk og fransk, vil det være en fordel. Dertil vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring fra en detailkæde eller en lignende aktør, som anvender kassesystemer. 

Virksomheden tilbyder

Velordnende forhold i en interessant succesrig virksomhed inden for retail, som er førende på forretningsområdet, hvor dit bidrag bliver påskønnet. Der er et klart værdisæt i organisationen, som er med til at skabe en succesfuld forretning, hvor der er gode muligheder for den rette kandidat i en spændende virksomhed i vækst.  

Attraktive vilkår som bl.a. indbefatter PC, mobil, frokostordning, sundhedsforsikring samt pensionsordning. 

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jeanne Graversen
Telefonnummer: +45 25 10 23 35
E-mail: jg@scr.dk

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.