Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-driftskonsulent

Kan du lide at arbejde med brugersupport – men vil du også gerne have ansvar for systemadministration?

Bliv en del af ChemoMetec

ChemoMetec er specialiseret inden for udvikling, produktion og salg af højkvalitetsanalyseudstyr, som anvendes til tælling og analyse af celler. ChemoMetecs analyseinstrumenter er baseret på en patenteret, unik teknologiplatform, og vores mål er at udvikle produkter, der sikrer høj kvalitet af analyseresultater, driftssikkerhed, omkostningseffektivitet og enkel brug. Vi er i dag den førende virksomhed i verden inden for vores forretningsområde.

Gå forrest på vores interne IT

Som driftskonsulent får du det fulde ansvar for vores IT-løsninger med opgaver inden for både support og systemadministration. Du får indflydelse på vores fremtidige løsninger med øje for infrastruktur og netværk, og vi fokuserer i øjeblikket på sikkerhed, så det vil komme til at fylde en del. Vi er en global virksomhed, som vokser meget, og derfor ser vi hele tiden efter nye, bedre løsninger.

Supporter kollegerne i det daglige

Du kommer ind i en rolle, hvor der er plads til din faglighed, og vi ser frem til at høre, hvordan du organiserer og prioriterer opgaverne. Vi har en ekstern konsulent tilknyttet, som bliver din faglige sparringspartner, og vi sørger for en grundig overlevering i vores systemer. Men i det daglige arbejder du meget selvstændigt, når du hjælper omkring 60 kolleger med:

  • Brugersupport: Hjælp til installation og opdateringer af nye PC’er, printere og Office 365 samt support til danske og udenlandske kolleger med IT-relaterede spørgsmål.
  • Kundesupport: Her samarbejder du med vores kundesupport om at assistere kunderne.
  • Netværk og IT-sikkerhed: Du får indflydelse på vores sikkerhedsstrukturer og valg af løsninger med fokus på IT-sikkerhed, firewall, viruscheck samt vedligeholdelse og udbygning af netværk.

Bliv en del af et internationalt og tværfagligt miljø

Du kommer ind i et miljø med mange forskelligartede kolleger – fra biologer og ingeniører med meget specifikke krav til deres IT-løsninger til administration, sælgere og kollegerne i marketing, som har andre behov, og endelig vores produktionsafdeling, hvor driftssikkerhed på PC’erne er i centrum.

Du bliver omdrejningspunktet for alle dine kollegers IT-løsninger, og da du også hjælper kolleger i USA samt Tyskland, England og Frankrig, vil der af og til forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. Men det bliver naturligvis modregnet på et andet tidspunkt.

Erfaring med brugersupport og interesse for IT-sikkerhed

Vi søger en kollega, som er nysgerrig og kan tage ansvar. Med din interesse for både brugersupport og IT-netværk har du lyst til hele tiden at holde dig opdateret, og du er ikke bange for at stille spørgsmål til måden, vi gør tingene på i dag.

  • Du har en relevant uddannelse på BA-niveau, fx som datamatiker eller lignende.
  • Du har minimum 3 års erfaring med gængse opgaver inden for support og/eller drift.
  • Du har erfaring med Microsoft-server teknologi.
  • Du begår dig godt på både dansk og engelsk.
  • Du er fleksibel i den forstand, at du også kan kontaktes, hvis der sker noget kritisk uden for normal arbejdstid.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Madsen på tlf. 30 31 31 15. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om ChemoMetec

ChemoMetec er en børsnoteret virksomhed, der udvikler, producerer og sælger højteknologisk analyseudstyr worldwide inden for life science-området. Med hovedkvarter i Allerød og datterselskaber i USA, Tyskland og Frankrig er vi en international virksomhed, og vi har realiseret tocifret vækst de senere år.

Vi udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til tælling af celler i væsker. Den patentbeskyttede teknologiplatform er unik, og ChemoMetecs analyseinstrumenter er allerede på markedet i forskellige markedssegmenter, blandt andet inden for pharma, biotek og landbrug.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.