Find job

Robotics procesansvarlig

Brænder du for ny teknologi og vil du være med til at digitalisere EWII og dermed have indflydelse på, hvordan vi forandrer os i en digital transformation? Vi tilbyder dig et udfordrende job med store udviklingsmuligheder og dygtige kolleger. Du bliver en del af en dynamisk, ambitiøs og erfaren organisation, der lægger vægt på høj kvalitet i alle sammenhænge.

Vi søger en procesansvarlig til vores kommende robotics (RPA) team. Så udover at være procesansvarlig, vil du også være med til at opbygge funktionen. Du bliver dermed en del af en it-afdeling, der i den grad er i gang med rejsen mod digitalisering.

Du får rig mulighed for at blive udfordret, da EWII er en kompleks virksomhed, som byder på både speciel regulering for forsyningsvirksomhederne, massive investeringer og kommercielle virksomheder i vækst. Da EWII kommer til at bruge robotteknologi på tværs af hele organisationen, betyder det, at du får en bred berøringsflade og kommer til at arbejde på alle niveauer, ligesom du vil have afgørende indflydelse på, at vi får eksekveret vores ambitiøse planer.

Forretningsorienteret RPA-udvikling

Dine hovedansvarsområder er:

  • at sikre samspillet mellem IT og forretningen, rydde forhindringer af vejen og sikre fremdrift
  • at oversætte, optimere og dokumentere forretningsprocesser med henblik på at specificere kravene til RPA-udvikling og agere bindeled og facilitator mellem forretning og RPA-udvikling.
  • ansvarlig for PDD-dokumentation, pipeline management og RPA-change management. 
     

Vi tilbyder et tempofyldt job med fast løn, attraktive personalegoder og gode pensionsforhold. Og vi lægger vægt på en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv.

Sundhed og trivsel er i højsædet, og i løbet af året har vi mange forskellige events og aktiviteter – sidst stod harpunskydning, golf og windsurfing på programmet.

Indsigt i forretningsprocesser og procesbeskrivelser

Du har erfaring med projektledelse og har gerne en certificering i projektledelse. Har du erfaring med softwareudviklingsprocesser og kendskab til UI-Path, er det en fordel. Du tænker forretningsmæssige behov, før du tænker teknologi  og er dygtig til at navigere i alle lag af organisationen. Du har indsigt i forretningsprocesser og procesbeskrivelser og selvfølgelig erfaring med digitale løsninger. Du brænder for innovative løsninger, excellent service og trives i et uformelt miljø. Du er en god kommunikator på både dansk og engelsk.

Forretning med hjerte  

Det er med god grund, at vi har ca. 550 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde ift. det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen til højre.  

Søg stillingen nu  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgnings-knappen. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte IT-chef Kristian Iversen på telefon 5122 9030. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.com. Stillingen, som er på fuld tid og lokaliseret i hovedsædet i Kolding, besættes hurtigst muligt og kan søges, så længe den er online på ewii.com.     

OM EWII

EWII Koncernen er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier - herunder vindstrømproduktion, elkøretøjer og brændselsceller – og velfærdsteknologiske løsninger.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning og køleteknik. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 550 medarbejdere og omsætter for ca. 1,7 mia. kr. om året.

Kontakt

Anne Hilman
HR Partner
+45 26 88 33 02

Kristian Iversen
IT-chef
+45 51 22 90 30

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Kolding

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.