Find Job

Konsulent med passion for data og forretning til Knowit Decision

For vores kunde, Knowit Decision i Hellerup, søger vi en erfaren konsulent med baggrund fra enten data management, performance management, risk management, customer management, eller analytics.

Knowit Decision har en ambitiøs vækststrategi, og er derfor på udkig efter flere ressourcer til deres kontor i København. Data er blevet en kritisk parameter for succes, og arbejdet med data har derfor en central rolle hos deres kunder. Deres nye kollega skal, med afsæt i dataunderstøttet ledelse, implementere løsninger og rådgive deres kunder med henblik på at understøtte dem i deres arbejde med datadrevet forretningsudvikling.

Jobbet

Din hverdag som konsulent betyder, at du sidder hos kunden og arbejder med at løse forretnings-, proces-, teknologi- og videnmæssige problemstillinger.

Din baggrund kan være fra en af nedenstående områder:

Data Management:

Du har solid erfaring med data-management, og mestrer design og udvikling af ETL-processer. Du har kendskab til data-modellering, erfaring med datawarehouse- arkitektur. Har du erfaring med data-quality eller master data management er det kun en fordel.

Performance Management:

Erfaring som controller, økonomichef eller revisor med indgående kendskab til enten Performance Management, KPI/dashboard, planning/budgettering, profitabilitet, konsolidering eller strategisk økonomistyring.

Risk Management:

Erfaring fra bank og/eller forsikring med indgående kendskab til enten compliance (Basel/ Solvency II), operationel risici, kredit risici og enterprise risk management.

Customer Management:

Erfaring som marketingchef, campaign manager eller dialogansvarlig med indgående kendskab til enten kampagnestyring, dialogmarkedsføring, e-business, krydssalg/opsalg eller strategisk customer experience management.

Analytics:

Erfaring som analytiker, konsulent eller analysechef med indgående kendskab til enten data mining, text mining, forecasting, statistik eller operationsanalyse.

Din person

Hos dig er kvalitet og høj faglighed dine særlige kendetegn. Du bliver betragtet som teamplayer, der gerne går et skridt videre for kunden og dine kolleger. Du er en dygtig kommunikator og overholder dine aftaler, ligesom du positivt udfordrer og kommer med forbedringspotentialer. Du er nysgerrig på ny teknologi og nye forretningsområder.

Det er afgørende vigtigt, at du har en datadrevet tilgang til problemløsning. Vi ser gerne, at du har erfaring med løsninger fra SAS, og har du allerede optrådt i rollen som konsulent er det klart at foretrække.

Du udviser en høj faglighed, dyb interesse i IT og lysten til hands-on i forbindelse med implementeringen. Vi foretrækker, at du har en videregående uddannelse.

Som person vil du gøre en forskel, er ambitiøs og ønsker hele tiden at blive bedre.

Hvorfor dette job?

Du brænder for arbejdet med data samt for at rådgive, implementere og udvikle kunderne i den rigtige retning. Du søger en stilling i en virksomhed med en stærk pionerånd samt en positiv og dynamisk virksomhedskultur, hvor du kan bringe dine erfaringer i spil og bidrage aktivt til udvikling i virksomheden. Du søger måske også hen imod en virksomhed, der er fri af bureaukrati, politik og indviklede processer der hindrer mennesker i at gøre et godt job.

Hvem er Knowit?

Knowit AB (publ) er en konsulentvirksomhed der udvikler sine kunders forretning ved at skabe løsninger i krydsfeltet mellem it-, digital-, design- og managementrådgivning. Udgangspunktet for dette er en forståelse for kundernes forretningsmæssige udfordringer, passionerede medarbejdere med et kreativt mindset og dyb teknologiforståelse. Selskabet blev etableret i 1990 og har i dag 1.800 medarbejdere der arbejder for de ledende virksomheder i Norden. Knowit omsætter for godt 1,6 mia. DKK og er noteret på den nordiske børs i Stockholm og er repræsenteret med selskaber i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Estland og Tyskland.

I Knowit Decision Danmark arbejder vi for at højne beslutningskvaliteten i dansk erhvervsliv ved at hjælpe virksomheder med at få styr på data og sikre analyser der skaber indsigt som motiverer til handling. 150 konsulenter arbejder inden for Business Analytics-selskaberne i Knowit Group familien.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies on it-jobbank

We use cookies to measure traffic and to optimize the website's content. Cookies from it-jobbank and our collaborating partners will be saved. You accept our usage of cookies by further navigating the website. Read more about our cookies.