Find job

Episerver udviklere til webudviklingsteamet i PensionDanmark

Har du lyst til en .net webudvikler-rolle i et spændende team, der sætter digitalisering højt på agendaen? Har du lyst til at få medindflydelse og blive en del af en innovativ kultur med en klar digital strategi?

PensionDanmarks digitale mission

PensionDanmark vil være det digitale pensionsselskab! Og de er ambitiøse på området og ønsker, at deres digitale platforme opleves som værdiskabende for både kunder og rådgivere - og medvirke til at PensionDanmark bliver det bedste pensionsselskab.

Dit kommende team

Teamet har ansvar for webudvikling på tværs af organisationens it-aktiviteter og fokusområder. Med denne stilling vil teamet bestå af 5 udviklere og en teamleder. Teamet er placeret organisatorisk i IT-udviklingsafdelingen med 16 medarbejdere og en IT-udviklingschef.

Din hverdag hos PensionDanmark

I samarbejde med dine kollegaer arbejder du både med udvikling af it-løsninger og med at integrere ny funktionalitet på de digitale platforme. Omdrejningspunktet for din hverdag bliver at forstå forretningens behov og at udvikle solide Episerver løsninger.

Du vil også bidrage til optimering af de agile udviklingsprocesser og metoder. Du kommer til at arbejde på tværs af enheder i en projektorienteret rolle med f.eks. testere og projektledere.

Dine erfaringer

Måske er du i dag fastansat i branchen eller arbejder som konsulent og ønsker mere faste rammer i fremtiden og matcher nedenstående:

  • Det vigtigste er, at du mestrer Episerver, samt ASP.net MVC
  • Du har forståelse for frontend-kode
  • Du fungerer godt i en projektorienteret arbejdsform og er indstillet på et tværfagligt samarbejde
  • Du kan lide at arbejde med kritiske forretningsapplikationer
  • Du er analytisk, ambitiøs, udadvendt og kommunikativ
  • Du kan enten lide at være en del af analysefasen eller du er typen der mestrer vedligeholdelse
  • Du har interesse for god kodekvalitet og robust systemarkitektur
  • Du forstår at anvende designprincipper og du har interesse for udviklingsmetoder
  • Du har interesse for ny teknologi, herunder AI, Chatbots mm..
     

Du tilbydes:

WorkLife balance med fleksibilitet og frihed under ansvar, fokus på løbende uddannelse, samt medindflydelse i hverdagen.

Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. PensionDanmark har en hurtig og effektiv beslutningsproces som gør, at der ikke er langt fra ide til handling. De tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og en fælles teambaseret indsats. Du vil i høj grad få mulighed for at præge løsningerne i en konstruktiv dialog med forretningsenhederne, med fokus på at skabe de bedste løsninger til PensionDanmarks medlemmer.

PensionDanmark tilbyder dig et job med rigtig gode udviklingsmuligheder og en konkurrencedygtig lønpakke, som matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er i lækre lokaler ved vandkanten på Langelinie Alle, Østerbro. Der er ligeledes motionscenter, massageordning og en god kantine.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om PensionDanmark her: https://www.pensiondanmark.com/job/

Har du interesse i at tale med Teamleder, Palle Mertz omkring yderligere detaljer, så kan han kontaktes på mail: pam@pension.dk eller på telefon: 2067 4957

Få indblik i PensionDanmark som arbejdsplads og stillingerne i det nyoprettede Team Webudvikling i video 

Ansøgning 

Twins Search & Recruitment er rekrutteringspartner på denne stilling.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Mariane Lind på tlf. 20 44 99 33 eller på mail: mli@twins.net

Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV snarest til mli@twins.net mærket: ”.Net/Episerver udvikler”.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.