Find job

IT-konsulent til FakturaIT

FakturaIT søger erfaren IT-konsulent til udvikling og servicering af vores løsninger.

FakturaIT søger IT-konsulent inden for Output Management, som kan hjælpe med at implementere, videreudvikle og vedligeholde vores mange løsninger til optimering af virksomheders fakturaprocesser.

Din profil

Du har flere års erfaring med IT-projekter og gerne med bred ERP-forståelse.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har viden om Output Management. Eksempelvis fra arbejde med programmer som Lasernet, Printnet T, StreamServe med flere.

Erfaring med scripts og SQL-databaser er en forudsætning for at kunne udfylde stillingen.

Du bør også have forståelse for og erfaring med datahåndtering og datakonvertering.

Som person skal du være lyttende, positiv, løsningsorienteret og formå at begå dig med kunder på alle niveauer.

Du har gerne følgende kompetencer:

  • Erfaring med Output Management-løsninger
  • Nogle års erfaring som ERP-konsulent, internt eller eksternt
  • Erfaring med programmer som Lasernet, Printnet T, StreamServe med flere
  • Kendskab til fakturadata, OIOxml/OIOubl
  • Skal kunne kommunikere med både IT- og økonomiafdeling hos kunde
  • Åben og lyttende
  • Dansk som modersmål eller højt niveau
     

Du tilbydes

Et meget selvstændigt job, hvor du får stor indflydelse på dit daglige arbejde. Oplæring og uddannelse, blandt andet hos vores samarbejdspartner i Stockholm, vil finde sted.

En enestående mulighed for at blive en del af en spændende virksomhed med en stærk produktportefølje.

Søde og professionelle kolleger, en behagelig omgangstone og i det hele taget nogle gode og udviklende arbejdsdage i en virksomhed, hvor man interesserer sig for hinanden.

Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, frokostordning og en række andre goder.

Dit arbejdssted er på kontoret i Hellerup.

Ansøgning

FakturaIT ønsker dig ombord snarest muligt, og samtaler afholdes løbende.

Kontakt adm. direktør: Mark Bennett på telefon 23 31 03 78, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send din ansøgning og dit CV til mfb@fakturait.dk. Mærk ansøgningen ”IT-konsulent”.

Om selskabet

FakturaIT servicerer dagligt en lang række kunder med sparring, konsulentydelser og færdige løsninger, der er i stand til fuldt ud at optimere og automatisere virksomheders fakturaprocesser.  Vores løsninger modtager fremsendelser fra stort set alle IT-systemer og sørger for distribution til modtagerne – uanset dataformat og kanal.

FakturaIT er etableret i 2009 og er et datterselskab i Comitel Gruppen. Dette giver FakturaIT et sundt fundament til fortsat at udvikle såvel forretningen, vores ansatte og produkter i de kommende år.

FakturaIT har kontor på Strandvejen 60 i Hellerup i et moderne kontorhus sammen med de øvrige selskaber i Comitel Gruppen. Læs mere på www.fakturait.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.