Find job

Junior .NET-udvikler

På vegne af vores kunde Biltorvet A/S søger vi en dygtig Junior .NET-udvikler meget gerne med nogen erfaring i frontend og Umbraco.

Biltorvet A/S er autobranchens egen IT-virksomhed med mange aktiver og stor vækst.
Biltorvet er storleverandør af bildata og forskellige opslagsværker til autobranchen.
Deres mest kendte aktiv er brugtbilsportalen biltorvet.dk, hvor ca. 45.000 biler er til salg, og er en af Danmarks største.
Biltorvet.dk arbejder for at skabe hurtigere og bedre forbindelse mellem bilforhandlere og bilkøbere gennem innovation og tæt interaktion med branchens udøvere.

Deres salgs- og kundestyringsværktøj AutoDesktop er blandt de foretrukne blandt autoforhandlere.

Biltorvet har for nyligt været gennem en omfattende trivselsundersøgelse via Great Place to Work Institute Inc. Denne trivselsundersøgelse mundede ud i en certificering som en af de bedste arbejdspladser i Europa.

Biltorvet har 45 ansatte, og er beliggende i Taastrup, 5 minutters gang fra Høje Taastrup St.

Der er en flad struktur, og det er en virksomhed der lever af at være innovative. Biltorvet følger ikke bare med udviklingen – de tegner den. Det giver et kreativt og levende arbejdsmiljø.

Om jobbet:

Som Junior .NET-udvikler bliver du en del af forhandler webteamet med 4 ansatte. Webafdelingen har i alt 8 ansatte.

Webafdelingen leverer hjemmesider og løsninger til forhandlere og importører.

Du kommer til at indgå i projektgrupper hvor kundedialog indgår. Du skal derfor være i stand til, og have lyst til at deltage i kundemøder.

Du vil have afgørende indflydelse på Biltorvets fremtidige arbejde med mange tusinde daglige brugere, og en hverdag med stor medbestemmelse.

Du bliver en del af hele udviklingsforløbet i et ungt, men kompetent team, der stiller krav til hinanden.

I Webafdelingen er der fokus på både at styrke indsatsen af eksisterende løsninger og udviklingen af nye.

Profil:

Som Junior .NET-udvikler har du et par års relevant erhvervserfaring.
Du har en stor interesse for frontend og har grafisk flair. Du kan udarbejde grafiske oplæg til websites og arbejde med design fra bureauer leveret i photoshop.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for IT, og du har erfaring med følgende programmer, teknologier, systemer og sprog:

  • .NET
  • Umbraco
  • CMS
  • C#
  • Microsoft SQL Server
  • Responsive design
  • Photoshop
     

Kendskab til følgende vil være et plus:

  • HTML 5
  • CSS3
  • Javascript (jQuery)
  • Object orient principles
  • Interesse i UX/UI
     

Derudover forventer vi følgende:

  • Du kan skrive god kode og har en holdning til, hvordan god kode er
  • Du er god til at kommunikere, er flydende i dansk og har gode engelskkundskaber
  • Du følger projekter til dørs og får gjort dem færdige
  • Du har en teknisk profil, er virkelig dygtig til at programmere, er god til systematisk problemløsning og er proaktiv
  • Du er fagligt dygtig og kvalitetsbevidst
  • Du har forretningsforståelse, overblik og arbejder struktureret
  • Du er i stand til at arbejde med deadlines og med et forretningsmæssigt sigte på dine opgaver
  • Du evner at formidle budskaber og resultater mundtligt og skriftligt
  • Du evner at arbejde selvstændigt såvel som i team
     

Vil du gøre en forskel?

Ansøgning og spørgsmål rettes til rekrutteringsfirmaet Dahl & Kjærgaard. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marlene Servé hos Dahl & Kjærgaard på telefon +45 70204480. Din ansøgning og CV sendes via ansøgningslinket nedenfor.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.