Find job

Erfaren Android App-udvikler

Er du en dygtig udvikler med erfaring inden for mobile app/front-end, som har en passion for agil udvikling? Vil du blive en del af et tæt samarbejde med og hos vores kunder? Så søg denne mulighed for at udvikle komplekse og unikke it-løsninger, som gør en forskel for vores kunder.

Jobbet

Du vil blive en del af vores konsulentenhed i Aarhus, som er i den unikke position at være en del af Systematic, men samtidig fungerer som en tæt sammensluttet gruppe, hvor vi både løser konsulentopgaver hos kunderne samt arbejder med større udviklingsprojekter i overensstemmelse med vores agile metoder i scrum teams. I Systematic vil du arbejde sammen med vores energiforretningsenhed, hvori du også vil finde dine kolleger.

Du skal søge stillingen, hvis du:

  • Vil arbejde med spændende projekter inden for eksempelvis energiindustrien, politiet eller finansiering
  • Vil afprøve dine styrker med store løsninger, hvor dine færdigheder inden for backend, integrations og mobile frontends skaber innovative løsninger
  • Søger en hverdag, hvor du har mulighed for at planlægge dit arbejde og vidensdele med ligesindede
  • Er en dygtig og erfaren systemudvikler, som er drevet af kvaliteten i dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger samt kundernes forretning
  • Er en holdspiller, som har erfaring med og vil arbejde agilt – ofte som en del af et scrum team bestående af dygtige udviklere, en arkitekt, user experience designere og en test manager
  • Er ambitiøs og ved, at der er mange muligheder i Systematic
     

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teknisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende med helst 4 års erfaring som udvikler. Du har erfaring med udvikling til Android - helst et par år. Du har også erfaring med .Net frontend og/eller backend development inden for teknologier som Gladiator. Du har erfaring med objektorienterede design og design mønstre og er vant til at tage ansvar for brugen af Version Control Test Automation, Continuous Integration/DevOps og Release Automation.

Du anvender din tekniske viden og sparrer med kolleger og kunder om tekniske løsninger og muligheder. Du kommunikerer og argumenterer effektivt og er glad for at arbejde selvstændigt og i teams.

Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til dynamikken i teamet. Du er ambitiøs samt villig og i stand til løbende at forbedre og udvikle dig. Slutteligt er du flydende i mundtlig og skriftlig dansk og er komfortabel med at arbejde på engelsk.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsenet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til Project Manager, Merete Overby på + 45 89 43 20 00.

Ansøgningsfrist: Vi indkalder til samtaler løbende.
Arbejdssted: Aarhus
Starttidspunkt: Efter aftale

Vi ser frem til at høre fra dig.

Systematic A/S blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder inden for både den offentlige og den private sektor. I dag er virksomheden den største privatejede softwarevirksomhed i Danmark, hvis løsninger bliver solgt til kunder i 50+ lande. Flere end 100.000 brugere verden over anvender Systematics produkter. Virksomheden har 900+ medarbejdere og har sit hovedkvarter i Aarhus med kontorer i København, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Finland, Frankrig, New Zealand, Rumænien, Singapore, Sverige, Tyskland, UK og USA. Systematic A/S har kunder inden for sundhedssektoren, forsvaret, biblioteks- og læringssektoren, politiet, den offentlige sektor, finanssektoren og serviceindustrien. Fælles for disse kunder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning – ofte i kritiske situationer.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.