Find job

Senior Tester

Brænder du for kvalitet og test? Så kan du meget vel være vores nye kollega.

KMD er på en digital rejse, hvor vi arbejder på en vækststrategi der tager afsæt i forretningsmæssige muligheder både inden for den private og offentlige sektor. Når vi vinder udbud og projekter er det vores Software Center der er ansvarlig for at udvikle og vedligeholde de løsninger som vi skal levere.

KMD's Software Center består af mere end 1000 kollegaer (udviklere, projektledere, arkitekter og testere) som dagligt arbejder med komplekse it-løsninger på større og mindre projekter. Til en af vores mainframe-løsninger søger vi en Senior Tester der også trives med at kunne tage ledelsen af test indsatsen.

Om os

Vi søger en erfaren Tester, der synes det er sjovt at arbejde med test i et stort og komplekst udviklings- og vedligeholdelsesprojekt, der leverer en løsning til håndtering af offentlige ydelser. Som vores nye kollega bliver du en del af vores projekt-team, hvor du samarbejder med 3 andre testere. Vi har stor fokus på testfagligheden og på at kvalitetssikre vores løsning.

Som Senior Tester tager du udgangspunkt i Software Centerets processer omkring test og kvalitetssikring i forbindelse med udviklingen. Du formår at omsætte kunde- og forretningsbehov til testcases, forstår komplekse IT-løsninger og kan tilføre værdi til udviklingsprojektet. Du deler din viden og sparrer med projektleder og øvrige testere på projektet, IT-udviklere samt forretningsrepræsentanter omkring test-aktiviteterne.

Om dig

Vi forestiller os, at du i dag er Senior Tester i et større leveranceprojekt, hvor du har det overordnede ansvar for, at løsningen lever op til kundens drifts- og kvalitetskrav. Vores løsning er meget kompleks, så det vil være en fordel, at du har beskæftiget dig med projekter af en vis kompleksitet.

Vi forventer, at du har et solidt kendskab til udvikling og vedligehold af IT-systemer. Du må gerne have kendskab til iterative metoder og fungeret som tester for leverance-projekter. Vi forventer endvidere, at du har en generel IT-indsigt, er ISTQB Foundation certificeret, meget gerne Advanced og har et godt kendskab til test-metodikker, -værktøjer og -processer.

Du har erfaring med:

  • Test analyse- og design herunder brug af testdesignteknikker
  • Udarbejdelse af testcases
  • Afvikling af funktionelle og non-funktionelle test
  • Risiko-baseret test
  • Udarbejdelse af testplaner
  • Rapportering af testresultater
  • Kunde-håndtering
  • At sikre at løsningen lever op til kundens drifts- og kvalitetskrav.
     

Det er vigtigt, at du taler og skriver flydende dansk og har gode engelskkundskaber.

Da løsningen er en mainframe-løsning, vil det være en stor fordel om du har erfaring med:

  • SQL til udarbejdelse af kontrol og editering af data
  • JCL til afvikling af job
  • Opfølgning på batchjob
  • SDSF til håndtering af output fra job
     

Som person er du robust, handlekraftig og agerer med respekt overfor såvel kunden, projektet og dine kollegaer.

Du har høje ambitioner og motiveres af komplekse arbejdsopgaver. Du har gennemslagskraft og besidder selvstændighed i din opgaveløsning og tager tydeligt ansvar for dine opgaver.

Du har evnen til at tænke på tværs af forretningen samt tænke helhedsorienteret og evner hurtigt at sætte dig ind i nye komplekse løsningsområder.

Af natur har du et højt energiniveau, er udadvendt og i besiddelse af et godt humør og gode kommunikative kompetencer, og trives i et miljø med konstante forandringer.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte Lilian Andersen på tlf. 4174 3709.

Grib chancen og gør en forskel på nogle af de centrale udviklingsprojekter i Danmark. Vi har fokus på forretningen samt at kvalitet og sikkerhed for kunden er høj.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og vurderer løbende de ansøgninger vi får ind. Så send din ansøgning hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.