Find job

Senior Information Security Architect

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i sikkerhedsløsningerne i en stor dansk virksomhed i stærk vækst, og har du stor erfaring med udarbejdelse af sikkerhedsarkitekturer? Så har vi brug for dig og dine kompetencer i Security!

Lige nu udvider vi vores Security Architect-afdeling med nye kolleger. I afdelingen arbejder vi med sikkerhedsarkitektur, analyse af sikkerhedstrusler og -hændelser hos KMD og vores kunder.

Som en del af KMD's sikkerhedsprogram, er en stærk koncerndækkende sikkerhedsarkitektur en af de vigtigste hjørnesten for KMD for at beskytte KMD's og vores kunders infrastruktur. Afdelingen arbejder aktivt med at sikre store dele af Danmarks data. Den infrastruktur vi passer på er omfattende og har høj kompleksitet.

KMD gennemgår i disse år en spændende transformation, hvor vi arbejder målrettet og kontinuerligt med at forbedre os i et tiltagende konkurrencepræget marked. Vi arbejder løbende på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

Som Senior Information Security Architect i KMD's Security team, kommer du til at arbejde med hele planlægningsprocessen ved både nye og eksisterende projekter.

Du får ansvaret for at skabe solide modeller for sikker implementering, samt skal bidrage til skabeloner og principper, der bruges til at designe, implementere og drive KMD's og KMD's kunders løsninger på sikker vis.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med KMD's forretningsarkitekter og andre funktionsspecialister, for at sikre at solide sikkerhedsløsninger er på plads i alle it-systemer, så de opfylder KMD's sikkerhedspolitikker, kundernes forventninger og de lovgivningsmæssige krav.

Du er med til at dokumentere KMD's overordnede sikkerhedsarkitektur, så vi sikrer, at KMD's forretningsenheder kan udvikle deres forretning på sikker vis.

Dine ansvarsområder vil herudover være at:

  • Fungere som en sikkerhedsekspert i applikationsudvikling, databasedesign, netværk, m.m.
  • Hjælpe projektgrupper med at tolke og overholde KMD's sikkerhedspolitikker, industrispecifikke regler og best practice
  • Bidrage til udvikling, design og implementering af nye teknologier, arkitekturer og sikkerhedsprodukter til støtte for KMD, KMD's kunder samt samarbejdspartnere og leverandører
  • Evaluere og udvikle sikre løsninger, baseret på godkendte sikkerhedsarkitekturer
  • Analysere forretningsvirkning og eksponering, baseret på nye sikkerhedstrusler, sårbarheder og risici
  • Kommunikere sikkerhedsrisici og løsninger til samarbejdspartnere og it-medarbejdere hos KMD og kunderne
     

Om dig

Vi forventer, at du har en bachelor- eller kandidatgrad i datalogi, informationssystemer eller andet relateret område og/eller mindst 5-10 års erfaring inden for IT og sikkerhed, med en bred eksponering til infrastruktur, netværk og multiplatform miljøer.

Endvidere har du ekspertviden om sikkerhedsspørgsmål, teknikker og konsekvenser på tværs af platforme.

Du har en eller flere professionelle sikkerhedscertificeringer, såsom CISSP, CISM, eller lignende og en formel uddannelse/erfaring i en relevant enterprise-arkitektur, metode og principper som eksempelvis TOGAF og OWASP.

Det er af største vigtighed, at du kan fungere selvstændigt og ansvarligt, og at du tør tage beslutninger på egen hånd - også i pressede situationer.

Som person er du:

  • Analytisk og stærk til konceptuel tænkning
  • God til at samarbejde og dele dine erfaringer med kollegaerne
  • Ambitiøs og motiveres af komplekse arbejdsopgaver
  • Resultatorienteret, går forrest og tager ansvar
  • God til at fordybe dig i nye områder, hvis de er vigtige for opgaveløsningen
     

Herudover har du stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Department Brian Brinkmann på tlf. 60 57 85 63.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette, send derfor din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 1. september 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.