Find job

Security Analyst

Brænder du for sikkerhed? Kan du tilegne dig ny viden? Holder du hovedet koldt i tilspidsede situationer? Så er et job hos KMDs Security Analytics Center måske noget for dig?

Vi er på udkig efter nye kolleger som kan være med til at sikre Danmarks data. Vi overvåger og analyserer sikkerhedstrusler og -hændelser hos KMD og vores kunder.

Vi arbejder aktivt med at sikre store dele af Danmarks data. Den infrastruktur vi passer på er omfattende og har høj kompleksitet. Du vil få mulighed for at arbejde med så forskelligartede driftsplatforme som Mainframe, Unix/Linux, Windows og SAP.

Om jobbet

Vi søger en side-kick til nutidens Sherlock Holmes(er), som har lyst til at blive klogere inden for informationssikkerhed. Du vil som security analyst være med til at overvåge netværkstrafik, logs og andre data, samt respondere på alarmer og håndtere incidents som first line defense.

I vores Security Analytics Center håndterer vi security incidents (second/third level), overvåger netværkstrafik og logs samt laver threat intelligence, forensics og malwareanalyser. Vi søger hele tiden at optimere vores værktøjskasse, så vi altid er klar til at reagere hurtigt på incidents. Vores tid bruges på at efterforske, finde nye spor og sammenstykke information der kan afdække et sikkerhedsincident.

Afdelingen er sammensat af medarbejdere med forskellige specialer. Vi har det sjovt sammen, er gode til at videndele og hjælpes ad og ikke mindst grine både med og af hinanden. Alt i alt har vi et superfedt team med et fantastisk sammenhold og masser af respekt for hinandens kompetencer.

Om dig

Vi forestiller os at du er nyuddannet og kommer med en baggrund som f.eks. datamatiker, datalog, it-ingeniør eller lignende. Det vigtigste er dog, at du brænder for informationssikkerhed og vil være med til at gøre en forskel for it-Danmark.

Ligesom i alle andre jobs er det vigtigt at du er en teamplayer, tager ansvar og ejerskab, er resultatorienteret og struktureret. Men endnu vigtigere er det at du er analytisk stærk og god til at finde på kreative løsninger til et problem. Du forstår at sikkerhed skal støtte forretningen og kunderne - og ikke være en hæmsko.

Vi forventer at du:

  • Brænder for informationssikkerhed
  • Synes det er sjovt at tilegne dig ny viden og lære nye områder at kende
  • Trives med at følge fastlagte processer og dokumentere handlingsforløb
  • Er struktureret og analytisk
  • Trives i et travlt miljø i forandring og har et højt energiniveau
  • Har en solid viden inden for teknisk IT-sikkerhed, gerne netværkssikkerhed, forensics, incident handling
     

Har du erfaring med eller kendskab til log-, malware-, sårbarhedsanalyse og penetrationstest, vil dette være en fordel, men ikke et krav.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen - kontakt Head of Department, Brian Brinkmann, tlf. 60 57 85 63.

Vi holder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.