Find job

Kundevendt Projektleder til Cybercom - makers of tomorrow

Velkommen til Cybercom

Cybercoms arbejdskultur er unik. Vi har en stor passion for det, vi laver, og vores kunder ved, at vi altid vil finde den rette vej for dem i digitaliseringsuniverset.

Vi leverer både eksperter og hele projektteams, og vi har kompetencer fra de tidlige strategiske spørgsmål til krav, udvikling og vedligehold. Ofte hjælper vi vores kunder med et konkret og praktisk forandringsarbejde eller vi træder ind som støtte til kundens projekt. Du vil opleve, at vi meget ofte laver skræddersyede løsninger, og vi arbejder stort set altid efter agile principper baseret på Scrum.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads beliggende i hjertet af København med gode kollegaer og plads til individet. Der er altid mulighed for faglig og personlig udvikling hos Cybercom.

I rollen som projektleder indgår bl.a.:

  • Ansvar for at lede kundens projekter: Udviklings-, forandrings- og forretningsprojekter
  • Planlægge, gennemføre, følge op og levere ifølge de givne mål og tidsplaner
  • Kommunikere med projektets forskellige interessenter
     

Dine kompetencer og erfaring

Det absolut vigtigste er, at du har en god konsulentprofil og trives med at arbejde tæt sammen med kunderne. Du er den rette kandidat, hvis du har minimum 5 års erfaring med projektlederrollen og nikker genkendende til flere af følgende kompetencer:

  • En uddannelse som cand.merc., ingeniør eller datalog
  • Købmandsskab
  • Erfaring med agile metoder som Scrum
  • Erfaring med ITIL Service Management
  • Erfaring fra flere brancher (fx. offentlig sektor kombineret med telekom eller finans)
  • Flydende dansk i tale og skrift
     

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af workshops, forandringsledelse samt har en certificering som Prince2, PMI eller IPMA.

Er det dig vi, vi søger?

Vi holder samtaler løbende og er klar til at ansætte, når vi har den rette kandidat, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Vi ser frem til at høre mere om dig.

Om Cybercom A/S

Cybercom A/S er en del af Cybercom Group AB, som er en high-tech konsulent- og projektleverandør. Cybercom er specialiseret i områderne Digitalisering, Internet of Things, Secure Connectivity og Cloud Services. Vi tilbyder omfattende ekspertise og erfaring inden for finans, offentlig sektor, teleoperatører, media og industri. Vi er ca. 1300 medarbejdere, og Norden er vores primære marked.

Hos Cybercom tager vi ansvar for hvordan mennesker, miljø og samfund påvirkes af vores virksomhed. Vi arbejder derfor strategisk med FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG-erne) og bidrager aktivt til at fremme bæredygtig vækst både lokalt og globalt. Læs mere i vores Sustainability Report 2016.

Kontakt

Har du spørgsmål eller fået lyst til at vide mere, så er du velkommen til at ringe til Camilla Schelde på tlf. 3151 5464 eller skrive til camilla.schelde@cybercom.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.