Find job

It-specialister til stort driftsmiljø

Har du lyst til at bidrage til implementeringen af en ny it-platform til brugerne i Region Midtjylland? Og er du teknisk dygtig til udredning, forberedelse, tilpasning, pakning og distribution af applikationer og programmer? Så søger vi tre engagerede og servicemindede it-specialister.

Det bliver du en del af

Vi er en af landets største it-afdelinger med omkring 430 medarbejdere. Du bliver en del af området Klienter, hvor vi er 16 medarbejdere. Vores område er organisatorisk placeret i It-drift, hvor vi sammen med de fire andre områder i kontoret er omkring 90 medarbejdere.

It-drift er den operationelle del af regionens it-afdeling, der har ansvaret for driften af it-systemer i hele regionen og den underliggende infrastruktur, uanset om opgaven løses af egne medarbejdere eller eksterne driftsleverandører.

Opgaver med applikationer og programmer

I samarbejde med dine kollegaer i deployment-teamet kommer du til at arbejde med:

  • Udredning, forberedelse, tilpasning og pakning af applikationer og programmer til regionens it-platforme (SCCM og CapaInstaller)
  • Udarbejdelse af images til forskellige formål (usability)
  • Tilpasning og klargøring til test- og produktionsmiljøer
  • Performance og tuning af applikationer og programmer
  • Deployment (distribution) af applikationer og programmer
  • Udarbejdelse af dokumentation og vejledninger
  • Fejlretning
     

Tekniske færdigheder og et godt overblik

Du har en relevant it-uddannelse eller kurser/certifikater, og du har erfaring med forskellige distributionsteknologier samt erfaring med pakning, installation, konfiguration, administration og fejlfinding.

Du har et grundigt kendskab til de mest forekommende it-standarder i virksomheders infrastruktur og gerne et godt kendskab til Windows operativsystemer og servermiljøer.

Vi ser gerne, at du har kendskab til APP-V, Appsense/Ivanti (brugerstyring), Microsoft System Center Configuration Manager (SCCM) m.v. Ligesom det er en fordel med generel erfaring med og kendskab til scripting, herunder VBScript og Powershell, samt med C# og .Net.

Som person har du ansvarsfølelse og engagement til at sikre fokus på sikker drift. Du er struktureret og kvalitetsbevidst, og du kan skabe overblik i et komplekst it-miljø. Du er proaktiv, initiativrig og tackler udfordringer med et smil – og så har du gode samarbejdsevner. Du sætter en ære i at yde en god service til vores kunder.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, hvor du får en spændende og til tider hektisk hverdag med fokus på stabil drift og kvalitetssikrede løsninger inden for et hurtigt udviklende, samfundsvitalt og højt tilgængeligt miljø.

Du kommer ind i et projektbaseret samarbejde med et team af specialister, hvor vidensdeling, professionalisme og tillid er væsentlige elementer. Du får mulighed for at præge udviklingen i funktionen.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid, dialog, dygtighed og dristighed.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Klienter, Jens Kristensen på tlf. 3046 3757 eller jens.kristensen@stab.rm.dk.

Send din ansøgning senest den 13. august 2017.

Vi regner med at holde samtaler den 22. august 2017.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner 

Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Du kommer til at arbejde i en organisation, som i de kommende år står over for mange spændende projekter, der skal leveres så hurtigt og effektivt som muligt med høj leverance- og driftssikkerhed.

Vores Service Desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed – det kan du læse om her.

Du kan også læse mere om It-afdelingen.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.