Find job

Passioneret frontend-udvikler

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med læsevanskeligheder? Vi søger endnu en passioneret frontend-udvikler.

Hos Nota er man med til at give mennesker med læsehandicap muligheden for at læse og dermed gennemføre en uddannelse, varetage et arbejde og følge med i samfundsdebatten.

Nota er nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. Vi hører til under Kulturministeriet. Vi producerer lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker, med et dokumenteret læsehandicap. Primært distribueres der lyd- og e-bøger via vores online-bibliotek (nota.dk) og streaming via vores app.

Vi er 80 medarbejdere og har i dag over 125.000 medlemmer og antallet vokser støt med cirka 10 % årligt. Vi har cirka 15.000 daglige besøgende på online-biblioteket.

Brugernes særlige behov gør det nødvendigt, at der kontinuerligt drages nytte af de nyeste open source-teknologier. Er man derfor en habil programmør der har fokus på det gode håndværk, er dette jobbet.

Vi er på en rejse, hvor vi re-designer vores IT-landskab. Vi bygger en IT-platform, der afspejler virksomhedens værdikæde og er udviklet i de nyeste teknologier. Vi hjælper også vores søsterorganisationer i andre lande med vores knowhow og innovation. Du skal være med til at implementere vores visioner.

Nota ønsker at du har en relevant videregående uddannelse suppleret med en baggrund inden for IT:

  • JavaScript – meget rutineret
  • Angular – erfaren/rutineret
  • SQL – rutineret
  • WebServices – rutineret
  • SCRUM
     

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til:

  • Git og Github
  • TypeScript
  • C# og .Net
  • Systemarkitektur
  • NativeScript 
  • Continuous integration
     

Som person må du meget gerne være: Passioneret, dedikeret, proaktiv og social.

Der er cirka 15 dygtige kolleger i sektionen, der alle stiller høje krav til kvalitet og godt håndværk. Kombinationen af faste medarbejdere samt eksterne konsulenter betyder, at man lærer nyt og udvikler fagligheden via input udefra. Arbejdsformen i organisationen er baseret på SCRUM og Kanban.

Notas opgaver

  • Producere, indkøbe, udlåne og sælge lydbøger, e-bøger og punktbøger
  • Udvikle talesyntese – kunstig oplæsning af tekst
  • Sælge indlæsning af bøger, blade, aviser og anden tekst
  • Dele viden om tilgængelighed og læsning for syns- og ordblindeområdet
     

Er det noget for dig?

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. (Vi inviterer løbende de relevante kandidater til samtaler.)

Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation sendes til Nota via ansøgningsknappen nederst på siden.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt Leder af It-udvikling, Siamak Amjadi på tlf. 22 49 81 33/sia@nota.dk, eller Vicedirektør Ole Holst Andersen på tlf. 39 13 46 28/oha@nota.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.