Find job

BI-projektleder

Kan du lide at forandre og forbedre? Føler du dig godt hjemme i projektdiscipliner såsom planlægning, estimering, ændringshåndtering, risikoanalyse og organisering? Brænder du for at skabe resultater igennem gode samarbejdsrelationer? Har du erfaring med og stor indsigt i at levere værdi gennem rapporteringsløsninger baseret på en moderne datawarehouse-platform? Ser du spændende muligheder i Self Service BI, Big Data og Data Discovery?

Dit kommende job

Som BI projektleder får du, sammen med en projektleder fra Nykredits forretningsorganisation, ansvaret for at lede projekter effektfuldt igennem fra initiering til hjemtagelse af gevinsten. Projekterne er karakteriseret ved høj kompleksitet - fagligt, organisatorisk og samarbejdsmæssigt - da arbejdet typisk går på tværs af flere organisationer og involverer deltagere på flere lokationer i både ind- og udland. Vi tilbyder en unik mulighed for faglig udvikling, udvikling af domænefaglighed og for at lære af projekterne.

Dine ansvarsområder

Dine opgaver består typisk i at skabe og opretholde gode samarbejdsrelationer mellem IT og forretningsenhederne med fokus på at facilitere, strukturere, igangsætte, administrere og følge op på opgaver i projektsammenhæng. De væsentligste opgaver vil typisk være at:

  • sikre fælles forståelse af opgaver med vægt på forretningsforståelsen
  • facilitere beslutninger igennem beslutningsoplæg
  • sikre en ordentlig samarbejdsform mellem specialister på tværs af organisationen
  • sikre IT-bemanding til opgaver
  • følge op på eksekveringen af opgaver
  • håndtere de administrative projektprocesser ift. rapportering og opfølgning
  • være i dialog med eksterne leverandører.
     

Du har lysten og evnen til hurtigt at sætte dig ind i det forretningsområde, som projektet skal arbejde med. Der arbejdes i hverdagen tæt sammen med medarbejdere fra specialistenheder og andre organisationer, og det er derfor vigtigt, at du er i stand til både at kommunikere i øjenhøjde men også at udfordre og sparre med kolleger med forskellig faglig baggrund.

Vi lægger vægt på, at du gennem hele projektet har fokus på projektets business case og tænker i gevinstrealisering således, at projektets effekt sikres. Du skal kunne balancere at finde et ambitionsniveau for løsningerne, der både sikrer effekten og holder omkostningerne nede. Du skal interesse dig for forretningselementet og ønske at være en del af de forretningsmæssige diskussioner.

Hverdagen er præget af komplekse problemstillinger, og du skal derfor være god til at formidle tingene, både i skrift og tale og på dansk og engelsk. Det er naturligt for dig at skulle tænke hele vejen rundt og inddrage alle interessenter på relevant vis.

Du har erfaring med

Du har en videregående uddannelse, fx indenfor økonomi og IT-ledelse. Alternativt har du en baggrund indenfor den finansielle sektor, suppleret med flere års dokumenteret erfaring indenfor udvikling af warehousebaserede løsninger. Derudover forventer vi, at du har flair for at lede en gruppe af specialister samt at operere effektivt i en IT-organisation.

Din nye arbejdsplads

Som BI-projektleder kommer du til at arbejde tæt sammen med både lederteamet i Koncernstyring og på tværs af flere agile teams i kompetenceområdet. Ud over at skulle lykkes med projekter vil du også blive en vigtig spiller i forhold til at få afdelingen til at lykkes som helhed. Vi er repræsenteret i København, Aalborg og Warszawa, så nogen rejseaktivitet til vores lokationer i Aalborg og Polen må forventes. Endvidere vil du have kontakt til en række af vores leverandører, herunder især JN data og BEC. Du tilbydes således en bred kontaktflade og mulighed for at få udvidet dit netværk.

Vi tilbyder dig en udfordrende hverdag med rige lærings- og udviklingsmuligheder i en stor finansiel virksomhed i attraktive omgivelser i Københavns Centrum i en sektor, der er under stor forandring.

Vores arbejdsmiljø er præget af et højt drive, en uformel omgangstone og et tæt samarbejde. Vi er et team, der altid er klar på at prøve nye ting af og forventer at alle teammedlemmer bidrager til at gøre teamet endnu bedre og stærkere. Organisatorisk er vi en del af Nykredit IT, og du vil arbejde ud af Kalvebod Brygge 47, 1780 København V.

Interesseret? Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt afdelingsdirektør Steen Sloth, 44 55 17 42, senior rekrutteringspartner Anne Rugaard, 44 55 17 82 eller senior rekrutteringspartner Katrine Fleron Qvant, 44 55 18 46.

Ansøgningsfrist: 17. august 2017.

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.