Find job

Udviklingsorienteret infrastrukturspecialist

Kan dine tekniske kompetencer matche vores it-udvikling, og er du en udpræget teamplayer? Har du lyst til at sætte præg på en arbejdsplads med topmotiverede medarbejdere og udfordrende faglige opgaver? Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi har brug for en specialist, som har stor erfaring med Microsoft Server portefølje og generelt kendskab til IT-infrastruktur.

Du kommer til at arbejde i vores Drifts- og Udviklingsteam med 8 topmotiverede kollegaer med forskellig faglig baggrund. Ud over drift og vedligeholdelse af Microsoft Server vil du få et medansvar for design og implementering af den fremtidige infrastruktur.

Vi har et godt fagligt og kollegialt miljø og vi arbejder hele tiden med at udvikle og forbedre vores faglighed, arbejdsprocesser og service til kommunen. Vi tilstræber altid at holde os ajour med de nyeste teknologier og vi forventer at du er aktiv med forslag til udvikling i det daglige arbejde.

Hvad skal du løse?

Dine primære opgaver vil være:

  • 3. level support, typisk fejlretning af systemer og infrastruktur.
  • Automatisering af interne IT-arbejdsopgaver vha. scripting.
  • Reagere proaktivt på IT-infrastrukturen ved hjælp af overvågning.
  • Driftadministration af IT-fagsystemer.
  • Bidrage med tekniske kompetencer til implementeringsprojekter af it-systemer.
     

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har en relevant IT-uddannelse.
  • Kan balancere mellem daglig drift og udvikling.
  • Har erfaring med Microsoft Server Infrastruktur.
  • Har evner inden for scripting, fortrinsvis PowerShell.
  • Motiveres ved at arbejde med driftsopgaver og problemløsning.
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Er en holdspiller, der inddrager kollegaerne i opgaveløsningen.
  • Kan arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret. 
     

Hvem er vi?

Digitaliseringsafdelingen har 22 medarbejdere, og vi har et bredt ansvar for kommunens IT-systemer og hjælper kommunens afdelinger med den digitale udvikling. Vi er opdelt i 3 teams, og vores faglige kompetencer spænder over et bredt felt med både tekniske og akademiske uddannelser.

Vi sidder i åbent kontorlandskab, hvor sparring og videndeling er en stor del af hverdagen. Du bliver en del af et miljø med en uformel omgangstone, hvor vi respekterer hinandens styrker – og så har vi altid fokus på at udvikle os, så vi er opdateret på de nyeste features og muligheder.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Thomas Lerche på telefon 39 57 50 30.

Ansøgningsfrist 

13. august 2017.

Om Gladsaxe Kommunes digitaliseringsafdeling

Vores It-miljø er bygget op omkring et robust Cisco-netværk, og vores serverfarm er fortrinsvist virtualiseret i VMware. På klientsiden benytter vi Windows 7 & 10, som administreres i SCCM. Vi baserer vores udvikling på Microsoft-teknologi og vi anvender Microsoft Office 365.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Gladsaxe

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.