Find job

Lasernet Konsulent

Har du erfaring med at være konsulent? Brænder du for digitalisering? Vil du gerne kunne påvirke din videre karrierevej i en uformel og international organisation med højt til loftet?  

Formpipe Lasernet har i dag +2.000 kørende installationer globalt. Vores kunder anvender Lasernet til at konvertere og kommunikere forretningsdokumenter i alle formater til kunder og forretningspartnere. Læs mere via linket.

Vi ekspanderer internationalt og udvider vores globale partnernetværk, der har det primære ansvar for at levere Lasernet løsninger til vores kunder. Vi støtter vores partnere, og leverer i mindre grad også på egen hånd løsninger fra vores lokale kontorer i USA, England, Tyskland, Frankrig, Benelux og København.  

Produktet

Lasernet er en platform, der er designet til optimering af B2B kommunikation. Lasernet leverer dokumentet på det rigtige sted i det rigtige format, hvad enten det er som print, e-mail, fax eller XML, og kan modtage mange forskellige input fra mange forskellige kanaler.

Lasernet integrerer med mange ERP-systemer og du kommer bl.a. til at arbejde med Microsoft Dynamics.  

Stillingen

Du bliver en del af vores stærke konsulentteam. Du vil undersøge og verificere komplekse problemstillinger, identificere og implementere de rigtige løsninger hos vores kunder, samt hjælpe vores partnere med at implementere Lasernet hos deres kunder. På sigt vil det være en naturlig del af din hverdag at træne og uddanne vores partnere og kunder i anvendelsen af Lasernet.  

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Sparring med vores partnere i Europa og USA omkring løsninger og tilpasninger
  • Deltagelse i opgraderings- og implementeringsprojekter
  • Understøttelse af salgsprocessen i forbindelse med afdækning af kundebehov og opsætning af proof of concept
  • Udvikling og tilpasning af løsninger og moduler
  • Fejlsøgning og –rettelser
  • Sparring med vores udviklingsteam om funktionalitet og nye muligheder
     

Stillingen indebærer rejsedage (+30 dage per år), da en del af opgaverne løses on-site hos kunder og partnere i Danmark og udlandet.

Du skal derfor være villig til at rejse til Europa og USA i kortere (dage) og længere (uger) tid, ligesom der lejlighedsvis vil være weekendarbejde i forbindelse med vores kunders ”go live”.

Du vil have rig mulighed for at præge den retning, som dit job skal udvikle sig i.

Om dig

Du er serviceminded, nysgerrig, og evner at tænke i både teknik, forretning og mennesker. Du kan levere løsninger under højt arbejdspres, og du besidder humor, pædagogiske evner og evner at afdække kundens behov. 

  • Du er udadvendt, med et smittende engagement, drive og lyst til at gøre en forskel
  • Du trives med at være selvkørende, arbejder selvstændigt, er kvalitetsbevidst af natur og tager naturligt ansvar for dine arbejdsopgaver
  • Du efterlever værdierne frihed under ansvar, åbenhed og ærlighed i din dagligdag
  • Du har lyst til at dele din viden og lære af dine kolleger.
  • Du er kulturelt bevidst, taler flydende dansk og engelsk. Måske kan du også formulere dig på tysk, fransk eller hollandsk.  
     

Du har generel ERP-erfaring (test, opsætning, print, tabeller, etc.), og du forstår, hvordan ERP-systemer understøtter kundernes forretning. Du har erfaring med Microsoft Dynamics, og interesserer dig for Microsoft teknologier som eksempelvis Azure og Common Data Model.  

Vi tilbyder 

Ud over et spændende og udfordrende job i Europas førende output management-virksomhed tilbyder vi:

  • Et inspirerende arbejde med masser af udviklingsmuligheder, hvor dagene aldrig ligner hinanden
  • Et job, hvor du kommer til at kommunikere med vores partnere i ind- og udland på mange forskellige niveauer
  • Stor frihed og "højt til loftet"
  • Kompetente kollegaer, godt teamwork og fagligt netværk
  • En uformel kultur præget af høj faglighed og stort engagement
  • En organisation, der tænker og handler internationalt 
     

Herudover naturligvis en lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring, der matcher dine kvalifikationer samt en god kantineordning og en velfungerende og aktiv medarbejderforening.  

Er det noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte COO Christian Østergaard på tlf: +45 7220 8252 eller via e-mail christian.ostergaard@formpipe.com.

Send udelukkende din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi glæder os til at få en ansøgning fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.