Find job

Support Technician for Central Service Desk


Kunne du tænke dig at være med til at supportere driften af Danmarks største og mest omfattende løsning af intelligente elmålere? Brænder du for at yde verdensklasses service og support til vores kunder? Vil du være ansvarlig for professionel leverance i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af System Operations i Kamstrup

Vi er i rivende vækst og satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Grundet en stærkt stigende efterspørgsel efter vores produkter og løsninger søger vi en ny Support Technician til vores centrale servicedesk, som sammen er ansvarlige for driften i vores Metering Services Division.

Du vil indgå i et højt specialiseret team af driftsteknikere, som alle er specialister inden for forskellige områder. Du vil arbejde med og oplæres af erfarne og dygtige kolleger der til daglig supporterer og drifter Danmarks største Smart Metering-løsninger, der henter forretningskritiske data hjem fra vores elmålere i drift ved vores kunder, energiselskaberne. Vi arbejder som et team, og vores fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder. Afdelingen løser overvejende opgaver i tidsrummet 7-16 med mulighed for planlagt arbejde på andre tidspunkter af døgnet.

Support Technician med fokus på professionel leverance og service

Dine primære opgaver er at yde en professionel service og support af til Kamstrups kunder og samarbejdspartnere via telefon, mail og vores ticketsystem. Dette sker ved at levere, imødekommende og selvstændig problemløsning og supportere drift af fjernaflæst målerdata med øje for opfyldelse af kundens servicekontrakt. Du håndterer dermed henvendelser fra både slutkunder og energiselskaber.

Du vil ligeledes være ansvarlig for:

  • At understøtte høj performance på vores datahjemtagning, via Kamstrups driftsapplikation
  • At have overblik over kundeaftaler og dokumentation af vores leverede service
  • IT-løsninger, herunder integration, netværk og servere, primært baseret på Windows 2012 og IPv4 netværk


Du vil i dit daglige arbejde samarbejde med IT-hosting-partnere og vores interne udviklingsteam.

Din personlighed er vigtig for os

Du har en faglig baggrund eller dokumenteret erfaring, der svarer til Datatekniker, Datamatiker, IT-teknolog eller en lignende IT-uddannelse på minimum bachelorniveau. Derudover er det et krav, at du har:

  • 3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Erfaring med support der understøtter større IT-driftssystemer


Derudover er det en fordel, at du har flair for at begå dig i nye softwareløsninger, særligt relevant for stillingen er kompetencer inden for Windows 2012 og netværk på tværs af teknologi (Radio og IP). Vigtigst er dog, at du har en naturlig interesse for IT og brænder for at øge din viden om systemer og teknologi yderligere.

Som person kan du arbejde selvstændigt og tage ansvar, hvor du dagligt vil blive udfordret af nye problemstillinger og henvendelser sideløbende med de rutinemæssige leverancer og opgaver. Du er dog også en teamplayer som sætter pris på sparring med dine kollegaer. Du er serviceminded af natur og har lyst til og evner at tage dialogen med kunderne, og du formår at bibringe kunden den nødvendige information omkring support- og driftsopgaver.

Vi tilbyder mere end bare et job

I stillingen som Support Technician tilbyder vi en spændende stilling med gode karrieremuligheder og jobmæssige udfordringer. Vi tilbyder løbende videreuddannelse på relevante faglige områder, både internt og eksternt i Kamstrup.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge via "Søg jobbet her". Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte System Operation Manager, Søren Brahe eller Service Desk Manager, Peter Tønnesen på tlf.: 89 93 10 00. Vil du vide mere om Kamstrup?
Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn

Om Kamstrup

Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1200 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan 'følge' Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Stilling

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.