Find job

Projektleder med passion for projektledelse

TDC Hosting søger en erfaren og forretningsorienteret projektleder til at varetage projektlederansvaret for implementering af it løsninger og it outsourcing løsninger.

Afdelingsprofil

Service Transition er den enhed i TDC Hosting, hvor ansvaret for projektledelse og deployment er placeret. Vi binder løsningerne sammen og efter implementering overlevere vi disse til drift i TDC Hosting.

Stillingen er til besættelse i projektafdelingen, som nu består af 12 dedikerede projektledere og projektkoordinatorer. Afdelingen leverer projektledelsesydelser til vores kunder, vores konsulentafdeling og resten af den interne organisation.

Jobbeskrivelse

Du trives med selve ledelsen af projekter, og du har det godt med at overlade det tekniske arbejde til vores dygtige teknikere. Du bliver en del af en leveranceorganisation, som leverer forretningskritiske løsninger til vores kunder, og vi forventer, at du påtager dig ansvaret for at motivere dit projektteam samt at løsningerne leveres til vores kunder i henhold til de indgåede aftaler.

Som person arbejder du selvstændigt og kan holde overblikket i stressede situationer. Du er struktureret, analytisk og pragmatisk. Endvidere er du udadvendt og via din personlighed forstår du at bygge stærke relationer på tværs af afdelingerne i TDC Hosting.

Vi kører mange parallelle projekter af varierende størrelse, og du skal derfor være klar til at køre mange projekter parallelt. Det er ligeledes essentielle egenskaber, at du evner at afslutte projekterne og følger vores projektmetode, der understøttes af et nyt værktøj som implementeres i år.

Ud over projektledererfaring lægger vi vægt på, at den rette kandidat har en vis teknisk forståelse og forstår datacenter komponenter på byggeklods niveau.

Ansvar og opgaver

  • Ansvarlig for såvel store som små projekter
  • Planlægge og aftale projektgrundlag og tidsplan for projektforløbet fra start til slut      
  • Motivere, effektivt lede og styre planlagte arbejdsopgaver  
  • Skabe ejerskab hos dine samarbejdspartnere både i og uden for projektet
  • Styre projektets økonomi, ressourcer, kvalitet og deadlines i henhold til kontrakten
  • Varetage ændringshåndtering og rapportering til styregruppe
  • Facilitere kundemøder / workshops/ projekt kick offs
  • Forberede den efterfølgende overdragelse til drift i TDC Hosting
  • Løbende udarbejdelse af rapportering om projektfremdrift og projektøkonomi
  • Indhentning af endelig leveranceaccept  
     

Dine kvalifikationer

Som projektleder ved TDC Hosting skal du have følgende kvalifikationer:

  • Du behersker projektledelsens faglige discipliner
  • Du har erfaring med ledelse af kundevendte it projekter
  • Du er analytisk og har forståelse for proces, branche og forretning
  • Du forstår nødvendigheden af løbende opfølgning, rapportering og analyse af dine projekters fremdrift, økonomi og projektdeltagernes engagement
  • Du er positiv, konstruktiv, engagerende og handlekraftig
  • Du kommunikerer godt både verbalt og skriftligt på dansk såvel som på engelsk med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere
  • Du er proaktiv, handlekraftig og kundefokuseret
  • Du kan dokumentere, at du evner at styre projekter af varierende størrelser sikkert fra start til slut
  • Du har et godt humør, er teamplayer, forandringsparat og trives med en uformel omgangstone
  • Du har en anerkendt certificering  
     

Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau

Vores kerneværdier er kompetence, hjælpsomhed, handlekraft og nysgerrig. Og det er ikke bare noget vi siger. I praksis betyder det, at vi er skarpe på vores fagområder og parate til at investere, hvis det gør dit arbejde lettere og styrker løsningen. Det betyder også, at vi altid er klar til at hjælpe dig igennem pressede situationer - og at vi forventer det samme fra dig. Endelig betyder det, at vi hellere handler nu end om en halv time. Også selvom kravet om akut handling måske kommer lidt ubelejligt.

Hos TDC Hosting er vi på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok. Resultaterne kommer først, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde. Vi er en virksomhed i vækst med store ambitioner og lyst til at forandre og forbedre os til gavn for vores kunder.  

Du får løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.

Kontaktperson

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Lading - 23461380 for at høre mere om stillingen.  

Samtaler vil blive afholdt løbende indtil rette kandidat er fundet. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.