Find job

Dataanalytiker med programmeringserfaring i SAS

Vil du arbejde med nogle af forsikringsbranchens mest tilfredse og loyale medlemmer? Er du en dataknuser der trives med analysearbejde? Har du solidt kendskab til SAS programmering?

Hvis ja, så har vi måske en spændende mulighed til dig her!

Til LB Forsikrings BI og Aktuariat søger vi nu, til en nyoprettet stilling, en dygtig dataanalytiker der motiveres af at arbejde med bearbejdning af data og som har programmeringserfaring i SAS.

Som dataanalytiker hos LB Forsikring tilbydes du et spændende job i en sektion bestående af 18 dygtige og engagerede kolleger. Vores kontor er placeret i hjertet af København og tæt på offentlig transport. I stillingen refererer du til afdelingschefen for BI.

Om stillingen

I stillingen som dataanalytiker indgår du i en afdeling med alsidige opgaver inden for bl.a. avanceret databehandling, opbygning og videreudvikling af ledelsesrapportering og design og opbygning af datagrundlag til specifikke og alsidige rapporteringsformål. Du vil være med til at understøtte de forretningsmæssige behov og beslutninger og hjælpe ledelsen med at nå de strategiske mål og opfylde lovgivningsmæssige krav.
Du indgår i tæt samarbejde med kolleger i og udenfor afdelingen omkring behovsafdækning og løsning af forsikringstekniske problemstillinger, og du skal kunne formidle dine resultater til modtagerne.

Vores datamiljø er primært funderet i SAS, men vi har også en del data i MS SQL-databaser.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • at bidrage til at bygge et nye datagrundlag på baggrund af nyt forsikringssystem, der implementeres i 2018
  • at understøtte migreringsprocessen i forbindelse med det nye forsikringssystem
  • at støtte vores interne kunder med data og analyser
  • at udvikle rapporteringsdatamarter
  • at sikre overholdelse af EU's persondataforordning

Dine faglige kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen ser vi gerne, at du har en relevant uddannelse kombineret med erfaring fra forsikringsbranchen og strukturering samt bearbejdning af data.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har solid programmeringserfaring i SAS
  • arbejder struktureret og metodisk med data, men med resultatet for øje
  • kan tænke abstrakt og udtænke løsninger på komplekse problemstillinger
  • forstår betydningen af overholdelse af deadlines, og du trives med at arbejde i projekter, hvor resultater nås gennem samarbejde, og hvor de involverede bidrager med forskellige færdigheder og erfaringer.
  • Eventuelt tidligere har arbejdet med AS400

Om dig

Som person søger vi en kollega med engagement, drive og en positiv tilgang til arbejdet og kollegaerne. Det er vigtigt at du er struktureret, analytisk og resultatorienteret.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en vedholdende og dybdegående tilgang til arbejdet
  • er detaljeorienteret og omhyggelig
  • trives i kombinationen af selvstændig fordybelse i opgaver og samarbejde
  • har humoristisk sans

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af en attraktiv arbejdsplads i hjertet af København og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt. Derudover tilbyder vi blandt andet:

  • Løn og pension der matcher dine kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring og Falck Healthcare-ordning
  • En kantineordning med sund og varierende kost
  • Massageordning og zoneterapi
  • Deltagelse i forskellige sociale arrangementer
  • Mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og udlandet

Interesseret?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Nyholm på telefon 33 48 54 40 eller HR Partner Thomas Foldbjerg på telefon 31 12 12 30.

For at søge stillingen skal du sende din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket her på siden.

Vi gør opmærksom på, at vi anvender test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med over 135 års erfaring. Vi er det fjerde største skadeforsikringsselskab i Danmark, har i dag ca. 380.000 medlemmer og består af forsikringsgrupperne: Lærerstandens Brandforsikring for dem med undervisning som hovederhverv, Bauta Forsikring for sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, Runa Forsikring for FTF- og AC-grupper og FDM Forsikring for medlemmer af FDM. Vi har det bedste omdømme blandt de finansansatte i 2016, har meget tilfredse og loyale medlemmer, og vores forsikringer er bedst i de seneste 9 test i Tænk Penge. Læs mere om LB Forsikring på vores hjemmeside www.lbforsikring.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København K

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.