Find job

Agil projektleder

Kan du agile metoder som Scrum og Kanban til fingerspidserne? Brænder du for at udbrede og fremme de agile metoder til et stort og taknemmeligt publikum? Så er du måske den Agile Projektleder, vi mangler til Capgemini Sogetis kontor i Aarhus.

Du leder projekter og coacher kolleger

Som Agil Projektleder i Capgemini Sogeti driver du store og små projekter hos vores kunder. Kunderne er alle mellemstore og store virksomheder og førende inden for deres branche. Det giver dig en række forskellige og udfordrende opgaver, der spænder fra traditionel projektledelse til at være Scrum Master for et enkelt eller flere teams hos vores kunder. Samtidig hjælper du vores kunder og deres teams med at indføre agile metoder. Det kan gælde alt fra det første skridt mod at blive agile - til det sidste skridt mod et rent DevOps setup. Har du meget tunge agile kompetencer, vil opgaverne også kunne omfatte ren agil coaching ude hos en af vores mange kunder. Udover det vil dine opgaver blandt andet være at:

  • Facilitere processen efter Scrum, Kanban eller SAFe
  • Facilitere workshops
  • Traditionel rapportering
  • Planlægning af projekter
  • Kommunikation med interessenter
     

Du har base på vores kontor i Viby, Aarhus, hvorfra vi leverer konsulenter til store dele af Jylland. Dine kolleger arbejder med både udvikling, implementering, projektledelse og meget andet, og er nogle af Danmarks dygtigste.

Nogle af vores medarbejdere

MARGIT SEJERKILDE
Delivery Manager - Test og kvalitetssikring
"Jeg er nysgerrig på mennesker og hvad der motiverer dem"

JEANETTE ELKJÆR
Senior Consultant - IT Governance
"Capgemini Sogeti er et sted hvor work life balance hænger sammen"

RAWAD KILANI
Solution Architect - Mobile Lead
"Jeg bliver glad når jeg kan se, at mine kolleger opnår succes"

MADS ALHOF
Senior IT Consultant - Salesforce
"IT-løsninger skal give mening, og skabe solid forretningsværdi"

Dine kvalifikationer

Du er certificeret agilist

Din uddannelsesmæssige baggrund er som datalog, ingeniør eller en lignende, IT-relateret videregående uddannelse. Du er certificeret Scrum Master eller Product Owner, og har flere års erfaring som projektleder eller Scrum Master.

Er du certificeret agile coach, SAFe Agilist eller har du erfaring som softwareudvikler, softwaretester eller fra andre funktioner i forbindelse med softwareudvikling er det en fordel - men ikke et krav.

Som person er du en tålmodig og støttende holdspiller, der får andre til at lykkes gennem en positiv tilgang til teamwork og en coachende ledelsesstil. Du evner hurtigt at kunne skabe gode relationer og det kommer dig til gode ude hos kunderne. Og du ser det som en bonus at få lov til at arbejde inden for flere forskellige domæneområder og brancher, fordi det styrker både dit erfaringsgrundlag, kompetencer og dit CV.

Du bliver tilknyttet vores kontor i Viby, hvor omkring 90 kolleger glæder sig til at byde dig velkommen i en international virksomhed, som er lykkedes med at samarbejde og vidensdele på tværs af landegrænser.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Lønpakke med bonusordning
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Flekstid og sundhedforsikring
     

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

Hvorfor Capgemini Sogeti

Mennesker udgør hjertet og hjernen i vores organisation. Vores grundlæggende værdier bygger på åbenhed, ærlighed og respekt. Vi har høje forventninger til bidrag og initiativ, og vi har stort fokus på at udvikle vores medarbejdere.

Innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk.

Én i teamet

Det er det sammentømrede team, der er hjertet i vores virksomhed. Du er aldrig alene med dine problemer, der findes altid nogen at spørge og få hjælp af.

Vi deler

Evnen til at dele og genbruge viden er en grundlæggende faktor for vores fremgang. Via vores aktive vidensudveksling kan vi også hurtigt samle den rette kompetence og personale sammen.

Kontaktperson

Jesper Christensen
jesper-lund.christensen@capgeminisogeti.dk
+45 52 18 93 78

Ansøgningerne vurderes på løbende basis.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.