Find job

Java udvikler til Bookplan

Vil du bruge dine evner som softwareudvikler til at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt, lette arbejdsdagen for læger og sygeplejersker og give patienterne en bedre service? Trives du i en dagligdag med dygtige kolleger, nye teknologier og faglige udfordringer? I så fald vil du trives på et af vores to Scrum-teams som til daglig arbejder med videreudvikling af Bookplan.

Full-stack udvikling af ny funktionalitet

Som vores nye softwareudvikler får du en meget central rolle i det 30 mand store team, der vedligeholder og videreudvikler bookingsystemet Bookplan. Det er et ressourceplanlægnings- og aftalebookingsystem, der bruges på 40% af landets hospitaler, så din kode får daglig betydning for tusindvis af mennesker. Du udvikler ny funktionalitet, vedligeholder den eksisterende og tager dig af fejlrettelser, refactorering og skriver automatiske test. Du bliver en vigtig del af dit tværfaglige Scrum-team, hvor du arbejder tæt sammen med andre udviklere, testere, arkitekter og domæneeksperter.

Holdspiller med solidt teknisk fundament

Du er uddannet datalog, ingeniør eller lignende og har allerede mindst 2 års erfaring som softwareudvikler, hvor du har stiftet grundigt bekendtskab med teknikker som Clean Code, Test Driven Development og SCRUM. Derudover er det absolut en fordel, hvis du har erfaring med flere af disse teknologier:

  • J2EE
  • SQL (Oracle)
  • Docker
  • Java Swing
  • JBOSS Application Server
  • Angular2 - Typescript
  • Bootstrap
  • Jenkins
     

Du er grundig og går i dybden med konkrete problemer, og dit fokus på at levere til tiden har gjort dig til en positiv holdspiller, der ved, hvad der skal til, for at dit Sprint-team når sine mål. Hvis du samtidig har viljen til at dygtiggøre dig løbende, finder du ikke bedre rammer end Capgemini Sogetis Bookplan team i Aarhus. Her tilbyder vi et professionelt, internationalt miljø i en global virksomhed, hvor samarbejde og vidensdeling på tværs af landegrænser er sat i system, ligesom dine uddannelses- og karrieremuligheder. Hvis du har ambitioner om at stå i spidsen for holdet en dag, er det her, du starter.

Vi har mange fordele

  • Eksperter i teknologi og innovation
  • Stærkt fagligt netværk
  • Sammenhold med kollegaer i hele verden
  • Lønpakke med bonusordning
  • Fokus på din udvikling
  • Forskellige opgaver og brancher
  • Adgang til kurser og certificeringer
  • Udfordrende projekter
  • Flekstid og sundhedforsikring
     

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 180.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Cap Gemini SA, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring
     

HVORFOR CAPGEMINI SOGETI

Mennesker udgør hjertet og hjernen i vores organisation. Vores grundlæggende værdier bygger på åbenhed, ærlighed og respekt. Vi har høje forventninger til bidrag og initiativ, og vi har stort fokus på at udvikle vores medarbejdere.

Innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk.

Én i teamet

Det er det sammentømrede team, der er hjertet i vores virksomhed. Du er aldrig alene med dine problemer, der findes altid nogen at spørge og få hjælp af.

Vi deler

Evnen til at dele og genbruge viden er en grundlæggende faktor for vores fremgang. Via vores aktive vidensudveksling kan vi også hurtigt samle den rette kompetence og personale sammen.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.