Find job

Application Specialist

Til en nyopslået stilling i Nordisk Film Biografer og Nordisk Film Kino - tilsammen Nordisk Film Cinemas - søges en erfaren, serviceminded, vedholdende og struktureret Applications Specialist til en dynamisk og dygtig IT Operations afdeling.

IT Operations har ansvaret for drift, support og optimering af Nordisk Film Biografers (Danmark) og Nordisk Film Kinos (Norge) IT med særligt fokus på vores billetsystem og online salg af billetter gennem vores app og web-/mobilløsninger.

IT Operations har 3 hovedfunktioner: Service Desk, Infrastructure og Applications Management. Denne stilling ligger under Applications Management.

Primære ansvarsområder og opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil være videreudvikling, support og vedligeholdelse af vores forretningskritiske applikationer i et tæt samarbejde med vores forretning og de øvrige IT-funktioner. For denne stilling er de vigtigste applikationer vores online salgskanaler i både Danmark og Norge, vores mailkampagne-system, vores loyalitetsklub og vores billetsystem. Herudover forventes det, at du:

  • Arbejder i en tæt dialog med vores forretningsfunktioner, særligt salg, marketing, biografdrift og finans
  • Kan koordinere og drive vores udviklingsroadmaps med en klar prioritering på tværs af alle funktioner
  • Deltager i IT-projekter, landsdækkende i Danmark og Norge
  • Kan tænke konceptuelt ift. nye løsninger, optimering af eksisterende løsninger og processer
  • Har forståelse for integrationer på tværs af flere applikationer
  • Har erfaring med applikationssupport, herunder change/release-procedurer, 2nd level support, test, dokumentation, etc.
  • Kan drive mindre projekter selv
  • Kan udarbejde og deltage i Test/QA-processer
  • Kan drive og optimere vores online salgskanaler ud fra et teknisk perspektiv inkl. konvertering, SEO, hastighed, søgning, sikkerhed, etc.
  • Er skriftligt stærk med fokus på kommunikation til forretningen, dokumentation og brugermanualer
  • Er fleksibel, klar til at yde en ekstra indsats når det kræves
  • Kan være i tæt dialog med vores applikationsleverandører inkl. den daglige koordinering af SLA-opgaver
     

Du vil i det daglige referere til Head of IT Operations.

Din profil

Du har et stærkt IT-fundament og en fornuftig projektledelsesværktøjskasse. Du motiveres af faglige udfordringer og følger ansvarligt dine opgaver helt i mål. Du har flere års erfaring med lignende opgaver.

Endvidere:

  • Du er serviceminded, vedholdende og struktureret, og du sætter en ære i at aflevere et professionelt stykke arbejde til tiden
  • Du er forretningsorienteret og kan bygge broer mellem IT og forretningen
  • Du er hurtig til at identificere løsningsalternativer
  • Du kommunikerer på norsk, dansk og flydende engelsk (sprogkursus i norsk tilbydes)
  • Du er et positivt og humoristisk menneske
  • Du er fleksibel, omstillingsparat og motiveres af faglige udfordringer
  • Du arbejder selvstændigt
  • Det foretrækkes, at du har erfaring fra e-commerce, detailhandlen eller projektledelse
     

Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • ITIL
  • Windows Server
  • SQL
  • REST
  • Kassesystemer/Point-of-Sale (POS)
  • Rapporteringsværktøjer (Crystal Reports, SAS eller andet)
  • Drupal
  • Integration med online betalingsløsninger
  • Online overvågning og optimeringsværktøj som Google Analytics
  • IT-sikkerhed
  • SCRUM, Prince 2
     

Vi tilbyder

Mangeartede og afvekslende arbejdsopgaver med den nyeste teknologi i en spændende virksomhed, hvor hjælpsomhed, ansvarlighed og effektivitet er nøgleværdier og omgangstonen uformel. En dynamisk hverdag sammen med dygtige og professionelle kollegaer i et team med et stærkt sammenhold og udpræget teamånd.

Interesseret, så send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi modtager kun ansøgninger på denne måde, da det sikrer, at alle ansøgninger bliver behandlet og besvaret.

For spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of IT Operations Michael Meldgaard via michael.meldgaard@nordiskfilm.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.